KATEGORI: Teambuilding

Tag en pause i besættelsestidens Danmark

19. September 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Det bliver stadig mere almindeligt at krydre møder og konferencer med aktiviteter og events, der kan ryste deltagerne sammen og give dem en tiltrængt pause fra foredrag og plenumdiskussioner. Men de nyeste events på Vingsted Hotel & Konferencecenter er alt andet end almindelige. Prøv deres Escape Rooms hvor du skal knække koder, undslippe Gestapo, og planlægge sabotage.

 

Forestil dig, at du er fanget i et rum sammen med dine kolleger, og I har præcis 60 minutter til at slippe ud, før Gestapo kommer. Vingsted Hotel & Konferencecenters nyeste event, Escape Room, tager jer tilbage i tiden og giver jer sved på panden.

Du er tilbage i starten af 1940’erne. Danmark er besat. Du og dine kollega er fanget i et rum, der er som taget ud af 2. verdenskrig med alt fra aviser til tøj og indretning fra dengang.

Escape Room

Dermed er scenen sat til et helt anderledes event, som du kan prøve hos Vingsted Hotel & Konferencecenter i Bredsten ved Vejle. Det nye koncept hedder Escape Room og afvikles i en stor bygning på konferencecentrets område.

De 3 rum giver plads til ca. 24 deltagere, der bliver ført tilbage til 2. verdenskrig og 1940’ernes besatte Danmark. For at komme ud skal deltagerne knække en række koder og gåder og finde det sprængstof, som frihedskæmpere har gemt. Det hele skal lykkes inden for en time.

Hvis ikke Escape Room er nok til at give konferencedeltagerne sved på panden, er der mulighed for at supplere det med yderligere to nye aktiviteter: GPS-event og Kode-event.

GPS-event

Udstyret med tablets bliver deltagerne sendt afsted på en GPS-mission for at rekognoscere omkring ”fabrikken” – og planlægge en sabotageaktion. Opgaven har udformning som en historisk korrekt ”wiki”, hvor deltagerne gennem spørgsmål og udfordringer får faktuelle og historisk korrekte oplysninger om Vingsted i besættelsestiden.

Kode-event

På bordet står en gammel militær trækasse. Den rummer en række kodede budskaber, som deltagerne skal knække inden for den afsatte tid. Kan de mon opsnappe besættelsesmagtens hemmeligheder og nå at dechifrere de vigtige budskaber fra de allierede?

Konceptet er udviklet i samarbejde med Event Support v/Peter Dalsgaard, der oplyser, at det er den hurtigst voksende teambuilding-aktivitet i verden.

Vingsted Hotel & Konferencecenter kan huse konferencer og kongresser med op til 2000 deltagere og har sengepladser til 600 gæster. Du kan læse mere om Vingsted lige her, og du kan naturligvis kontakte os, hvis du vil høre mere eller booke dit næste arrangement.

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG