KATEGORI: Partnernyheder

402 nyrenoverede værelser i stilrent Tivoli-inspireret design

9. April 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Primo april stod de sidste nyrenoverede værelser færdig på Tivoli Hotel & Congress Center, der de seneste måneder har renoveret alle de originale værelser fra hotellets åbning i 2010.

”Vi havde brug for at strømline hoteloplevelsen mere, og efter næsten 14 år på markedet, kunne vi se et behov for at ændre den tematiserede Tivoli oplevelse, til en mere luksuriøs udgave, der også henvender sig til vores mange konference-og forretningsrejsende. Det er naturligvis stadig i et Tivoli-inspireret univers, der går igen i bl.a. tapeterne og i de specialdesignede lamper, hvor Tivolis dygtige design team har været inde over som altid,” fortæller Direktør Jakob Ellermann.

I samme moment har der været fokus på sovekomforten på familieværelserne, så de klassiske sovesofaer er udskiftet med daybeds af høj kvalitet, og yderligere er der tilføjet flere sammenhængende værelser, så familier kan have to værelser med en dør imellem.

”Med renoveringen sikrer vi også, at vores mange forretningsrejsende og konferencegæster, får samme designoplevelse uanset om de bor i værelserne fra 2010 eller fra udvidelsen i 2015. Det hele er ensrettet, lækkert og gør det overskueligt for konferencearrangørerne når de reserverer værelser hos os.”

Hotellets 8 suiter er ligeledes opgraderet og tilbyder, udover en formidabel udsigt fra hotellets øverste etager (9. – 11. etage), nu også loungeområder og himmelsenge.

”Med de nye suiter kan vi tilbyde en ekstraordinær oplevelse for private gæster, der ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige, og for VIP-gæster i forbindelse med møder og konferencer,” afslutter Jakob Ellermann.

Tivoli Hotel & Congress Center har i alt 679 værelser, 55 mødelokaler og et stort parkeringshus. Hotellet er i centrum af København med Tivoli, Rådhuspladsen og kanalerne indenfor gåafstand. Hotellet er bygget med fokus på at sikre et godt flow og samtidig skabe en mødeoplevelse med fokus på nærvær og det gode værtskab, hvad enten man kommer til et mindre møde eller et stort arrangement.

Læs mere om Tivoli Hotel & Congress Center her på deres profil – Ønsker du et tilbud på arrangement med overnatning i de nye værelser? Så kontakt os på formular forneden, på chatten eller tlf. 4582 0999!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG