Vandværket er ny partner hos Danske Konferencecentre
Mangler du et venue i København med god mad, en spændende historie og moderne mødelokaler? Så skal du læse med her, da vores nye partner er Vandværket.
Den gamle bygning er i dag forvandlet til et levende hus med moderne konference- og mødefaciliteter, restaurant og eventlokaler. Et moderne venue med højt til loftet og en lav dørtærskel. Det nyrestaurerede vandværk indeholder konference- og selskabslokaler, møderum, kontorlokaler, vinkælder restaurant og café.
Målet med Vandværket er at skabe et sted, som kan samle folk – gerne om mindeværdige madoplevelser. Køkkenet leverer hver aften madoplevelser fra et lækkert a la carte kort og mulighed for 3- eller 5-retters menu.
De nyrenoverede mødelokaler kan rumme alt fra 2-250 personer. Bygningen vil helt sikkert give dine mødedeltagere noget at snakke om – her er unik arkitektur, en spændende historie, som stadig ses på stedet, og lækker forplejning.
Historiske rammer – fra besat af tyske soldater til et nyrestaureret vandværk
I 1901 påbegyndte arbejdet med at skabe Københavns nye Vandværk. Vandværket stod klar til brug i 1903 og var aktivt indtil 1950, hvor man solgte en del af grunden fra og beholdt den nuværende bygning med Rentvandsbeholder og Maskinhus.
I 2007 blev det gamle vandværk kortvarigt besat af en gruppe unge fra det forhenværende ungdomshus på Jagtvej 69. Det varede dog ikke længe, men man kan stadig se rester fra deres besøg i den kreative udsmykning af væggene i Maskinrummet. Det var dog ikke første gang Vandværket blev besat. Under 2. Verdenskrig valgte tyske soldater at besætte Vandværket i forsøget på at tvinge civilbefolkningen til at overgive sig på grund af vandmangel. De havde dog overset et enkelt vandværk, så planen lykkedes aldrig.
Siden da har bygningen stået tom indtil 2018, hvor Rasmus Storgaard valgte at købe det gamle vandværk for at skabe et moderne forsamlingshus med plads til alle. I december 2019 åbnede det nyrestaurerede vandværk med konference- og selskabslokaler, møderum, kontorlokaler, vinkælder restaurant og café.
Transport
Bus 68 og S-togslinje F stopper begge ved Fuglebakken Station. Herfra er der 5 minutters gang til Vandværket. Der er flere muligheder for parkering omkring Vandværket mod betaling.
Læs mere og se billeder her på Vandværket profil og kontakt os hos Danske Konferencecentre for sparring og booking.