KATEGORI: Branchenyheder

Covid-update for møder og konferencer

11. November 2021
Ditte Rønne Jakobsen

Få overblikket her over regeringens nyeste tiltag for møder og konferencer. Brancheforeningen HORESTA håber, at coronapasset vil være til med at mane til ro omkring smitterisikoen, så alle arrangementer kan forløbe som planlagt de kommende måneder.

Efter at COVID-19 igen er erklæret for en samfundskritisk sygdom, i første omgang indtil den 11. december 2021, er der indført krav om coronapas.

Info fra HORESTA:

Krav om coronapas træder i kraft fredag den 12. november 2021 kl. 06:00 og er gældende her:

Indendørs serveringssteder (gælder ikke take-away)

• Nattelivet

Coronapas skal derudover vises til arrangementer og aktivitet med over 200 deltagere indendørs og 2000 deltagere udendørs. Dette er fx gældende følgende steder:

• Konferencer, messer, foredrag og dyrskuer.

• Koncerter, scenekunst mv. (fx teater og musical), biografer og storskærmsarrangementer, betalende tilskuere til idrætsarrangementer.

• Museer, zoologiske anlæg og akvarier, bade- og legelande, svømmehaller, forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer.

Ifølge HORESTA kan julefrokoster trygt afholdes

”Vi håber, at coronapasset er med til at mane til ro omkring smitterisikoen, så vi undgår aflysninger. Mange i branchen er stadig i knæ,” sådan lyder udmeldingen fra Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i HORESTA, til DR, efter det blev meldt ud, at der vil blive genindført krav om coronapas på bl.a. restauranter og i nattelivet.

”Budskabet på pressemødet i går (mandag, red.) var klart, at flere skal vaccineres og testes. Vi hørte ikke om, at vi skal ses mindre og undgå forsamlinger,” siger Kristian Nørgaard.

Vi henviser til vores brancheorganistion HORESTA, som løbende er i dialog med myndighederne om disse restriktioner.

Coronapas kan opnås af personer, der:

• Er færdigvaccineret eller har fået første stik for mindst 14 og højest 42 dage siden.

• Har negativ PCR-test, der er højest 96 timer gammel eller en hurtigtest, der er højest 72 timer gammel.

• Tidligere har været smittet med COVID-19, tidligst 14 dage efter og op til 6 måneder efter en positiv PCR-test.

Gæster, der er fyldt 15 år, skal fremvise coronapas. Fritagelsesmulighederne gælder fortsat, herunder krav om dokumentation for fritagelse for test og coronapas.

Læs mere på www.coronasmitte.dk og Safe to Visit her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG