Fra Købmandsskole til konferencecenter
I 1902 indviede man Købmandsskolen på hjørnet af Fiolstræde, en moderne bygning efter alle kunstens regler. Det er her i denne historiske bygning, at Kosmopol har til huse. Kosmopol er et lille konferencecenter, der forsøger at bevare sjælen i det gamle hus uden at gå på kompromis med funktionaliteten eller brugen af lokalerne.
Kosmopol er placeret lige ved Nørreport Station i hjertet af København og har derfor offentlig transport lige til døren.
Købmandsskolen bygges
Bygningen blev opført i årene 1901-1902 af arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann i en herskabelig rokoko-inspireret stil.
Det kostede 900.000 af datidens kroner at bygge Købmandsskolen. Den imponerende palæbygning er på lidt over 6.000 m2 og danner med sin facon som et ”M” en ramme om to indre gårde. I den ene gård ligger Købmandsskolens medstifter og rådgiver Harald Fridericia (1848-1908) begravet.
Huset havde oprindeligt 30 klasseværelser med indbyggede “hustelefonbokse” og indlagt strøm. Festsalen var formet som et græsk tempel med klassiske søjler, og biblioteket udsmykkedes med portrætmalerier af folk, som Holger Petersen syntes havde gjort sig fortjent til at blive hængt på væggen. Både ude og inde kan man stadigvæk se mange af de oprindelige detaljer bl.a. ærestavler i marmor, buster, imponerende lysekroner, malerier i guldrammer og træværk i Louis-seize-stil.
Lokalerne i dag
Lokalet, som i dag udgør Auditoriet, var oprindeligt skolens gymnastiksal og kantine. Alt inventar står i dag på et opbygget podium – under dette ses stadig resterne af det gamle gymnastikgulv, et toilet og ophæng til diverse redskaber.
Husets Festsal har til alle tider indbudt til festligt lag og har gennem tiden underholdt mange. Før fjernsynets opfindelse og udbredelse var Festsalen et kulturelt samlingssted for byens borgere. De såkaldte “Lørdagsaftener” bød på underholdning bl.a. oplæsninger og foredrag.
I dag bruges salen som mødesal, frokostsalon, til receptioner og middage samt private arrangementer.
Grosserer Holger Petersen
Grosserer Holger Petersen (1843-1917) var formand for foreningen FUHU og hovedmanden bag Købmandsskolens opførsel. Han var en ambitiøs mand med stor fædrelandskærlighed. Han søgte aktivt at opbygge Danmark efter 1864, og det faldt ham ganske naturligt at investere kræfter og penge i uddannelsen af unge. Han skitserede en finansieringsplan for, hvordan skolen skulle blive en realitet og fundraisede midler fra bl.a. stat, kommune og private.
Jacobsen, Sachs & Levy
Lars Jacobsen (1851-1927) var uddannet lærer, arbejdede med lærerfaget i mange år og var forstander i årene 1902-1921. Han var i samarbejde med Sachs en del af det kulturelle team, der sørgede for underholdning i Festsalen i form af foredrag og litterære aftener. Jacobsen stod gerne for de oplysende foredrag. Skolen tilbød også sprogaftener, hvor dansk var bandlyst, og derudover afholdt de diskussionsaftener, hvor der blev serveret te.
Emil Bertel Sachs (1855-1920) var handelsuddannet og arbejdede i en årrække i en modebutik, men ved Købmandsskolens åbning blev han tilbudt en stilling som økonomiinspektør og bibliotekar, som han bestred til sin død. Han residerede i skolens bibliotek og stod bl.a. for at inkassere skolepenge og gjorde meget ud af at komme i kontakt med og få indflydelse på elevernes udvikling. Sachs samarbejdede med forstander Jacobsen om Købmandsskolens kulturelle program, hvor Sachs stod for de mere festlige indslag såsom musik og oplæsning.
Moritz Levy (1824-1892) var handelsuddannet og fik efter uddannelsen en stilling i et bankierfirma. Senere tog han til Dansk Vestindien som købmand. Efter nogle år vendte han dog hjem igen grundet klimaet og blev i 1961 udnævnt til nationalbankdirektør efter at have siddet i bestyrelsen. Nationalbankdirektør Moritz var med til at stifte Foreningen for Unge Handelsmænds Uddannelse og var en magtfuld medspiller i at få Købmandsskolen opført.
Læs om mødefaciliteter og se billeder af, hvordan Kosmopol ser ud i dag lige her. Kontakt os hos Danske Konferencecentre for sparring og booking af mødelokaler.