KATEGORI: Partnernyheder

Ny elbils-ladestation og mødefaciliteter på Odense Congress Center

11. May 2022
Ditte Rønne Jakobsen

Odense Congress Center er blevet Green Key certificeret og indvier i løbet af efteråret en stor elbils-ladestation fra Clever på deres matrikel. Konferencecenteret hviler ikke på laurbærrene og har de seneste år totalrenoveret 102 værelser, indrettet business lounge, skabt nyt pausemiljø ved mødelokalerne og bygget en vinbar.

Anlægget er en markant udvidelse af konferencecenters lademuligheder, med mellem 20 og 24 ladere (det præcise antal er endnu ikke fastlagt) til brug for både gæster og almindelige forbikørende. Konferencecenteret råder over 1.900 gratis parkeringspladser.

“For os er samarbejdet med Clever et naturligt næste skridt på vejen mod et endnu mere bæredygtigt OCC. Med hundredetusinde af møde-, messe- og koncertgæster på matriklen hvert år, er det afgørende at vi hele tiden arbejder på at minimere vores besøgendes miljøaftryk. Samtidig forventer vi en markant stigning i antallet af el- og hybridbiler fremover, så den nye ladestation er både en service til vores gæster her og nu, og en fremtidssikring til kommende år”, fortæller administrerende direktør, Enrico Augustinus.

Odense Congress Center (OCC) har i forbindelse med deres ambitøise arbejde med bæredygtighed modtaget Green Key certificering i janaur 2022. Det har blandt andet betydet montering af flere end 140 betjeningsfri og vandbesparende armaturer, en omfattende udskiftning af loftslys med energivenlig LED og implementering af et helt nyt affaldssorteringssystem for både gæster og medarbejdere.

“Målet for os har været at tage et endnu større miljømæssigt ansvar, og at hjælpe vores gæster med at gøre det samme, uden at gå på kompromis med kvaliteten i besøget. Faktisk betyder flere af de nye, grønne tiltag opgraderinger af gæsteoplevelsen – for eksempel den øgede økologi og de lokalt producerede råvarer, som fremover vil fylde endnu mere på menukortet.” forklarer konferencechef Lone Palm.

De seneste år har OCC totalrenoveret 102 hotelværelser og syv suiter, indrettet en helt ny og eksklusiv business lounge, bygget sydfransk vinbar i underetagen, lysnet deres store sale og skabt et lækkert pausemiljø ved siden af mødelokalerne. Og så har de i øvrigt designet et spritnyt frokostkoncept, hvor selv de største selskaber kan glæde sig til konferencemad, der ikke bare er konferencemad. Derudover finder I 26 moderne og eksklusive mødelokaler med opdateret AV-udstyr.

Du kan læse endnu mere om Odense Congress Center lige her og kontakte os hos Danske Konferencecentre for booking af dit næste arrangement i Odense eller omegn.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG