Få ladt batterierne op på Trinity
Så skete det endelig. 34 nye el-ladestandere fra Clever er nu tilsluttet og fuldt funktionsdygtige. Det bringer det totale antal el-lade p-pladser op til 40 stk. på Trinity Hotel & Konference Center.
De øvrige 6 el-ladestandere er fra E.ON. Al strøm, der benyttes på Trinity kommer fra 100% certificeret sol- og vindmøllestrøm.
”Vi fortsætter aktivt med at arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål og dette er endnu et skridt på vejen til glæde for vores mange gæster med hybrid- og el-biler”, udtaler Salgs- & Udviklingschef Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.
Trinity er nabo til den gamle Lillebæltsbro med udsigt til grønne områder og direkte adgang til skønne stier og naturoplevelser. Trinity Hotel & Konference Center arbejder målrettet med bæredygtige løsninger og kunde oplevelser, bl.a. ved at være med i kontrollerede og certificerede ordninger som GreenKey, Horesta’s stjerne certificering og Det økologiske Spisemærke.
Derudover arbejder de aktivt med God Arbejdslyst, Værtskab i Særklasse og 10 af FN’s 17 verdensmål.
Læs mere om Trinity Hotel & Konference Center her
Ejendomstekniker Rene Lind Andersen fjerner afspærringerne, så de nye el-ladestandere kan tages i brug.