Munkebjerg Hotel: Et hotel hvor kvalitet og service altid har første prioritet
Læs vores interview med Lotte Michaelis-Kjær, salgschef på Munkebjerg Hotel, om at bevare topkvalitet, opretholde et højt serviceniveau og en lille teaser for, hvad mødedeltagere kan glæde sig til at opleve i 2023.
Munkebjerg Hotel er et 5-stjernet møde-, kursus- og konferencecenter med en kapacitet op til 720 deltagere beliggende midt i Munkebjergskoven omgivet af frodig bøgeskov og med storslået udsigt over Vejle Fjord.
Hvordan går det på Munkebjerg Hotel?
“Det går godt, den store travlhed fra sommer har fundet et fornuftigt niveau nu. Vi mærker en stigende tendens, hvor flere virksomheder ligger vægt på den grønne omstilling. Dette udfordre køkkenet nogle gange, men vi elsker udfordringer. Vi har lige haft et arrangement, hvor der ikke skulle indgå kød, og her kunne vores køkken rigtig få lov at udfolde sig og tænke kreativt. De nye krav fra gæsterne, inspirere os i den grad til at tænke nye koncepter ind i gæsteoplevelsen”, fortæller Lotte.
Kvalitet og service har høj prioritet hos jer – kan du fortælle lidt om værdierne og hvordan de kommer til udtryk?
“Vores værdier kommer til udtryk i alt, hvad vi gør. For eksempel i vores bageri… vi arbejder på at råvarerne er økologiske, men kvaliteten er stadig vigtigere end det økologiske stempel. Vi vil ikke gå på kompromis og spørger os selv, hvad smager bedst og hvad er produceret bedst? Så vi hele tiden vedligeholder den standard, Munkebjerg Hotel er anerkendt for. Vi har f. eks. også 2 slags kylling på menu kortet a la carte. En helt almindelig kylling og Hopballe Mølle luksus kylling, så gæsterne har valget”, forklarer Lotte og fortsætter:
“Uanset hvor du er på hotellet skal du mærke servicen. Receptionen er altid bemandet og følger gæsten fra de træder ind af døren. Vores tjenere er villige til at gøre det ekstra, der skal til for at toppe oplevelsen i restauranten. Vi vil alle gøre det vi kan for at nå gæstens ønsker,” udtaler Lotte.
Hvad er jeres målsætning for 2023?
“Vi bestræber os på at være det fortrukket konferencested i Danmark både prismæssigt og værdimæssigt i sammenspil. Vores nye initiativer er blandt andet at skifte gas ud med luft/varme pumpe. Det er både positivt for økonomien og positivt for miljøet. Vi er i gang med den grønne omstilling og har en ambitiøs plan for de kommende år. Vi tror på at nøgleordet gennemsigtighed bliver gennemgående for fremtiden”, fortæller Lotte og afslutter:
“Jeg kan også tease lidt for et helt nyt mødelokale “Fremtidens Mødelokale”, som lanceres i 2023. Det bliver et top moderne high end lokale til 100 personer med det nyeste AV-udstyr, luksus interiør og lokalet bliver lavet om til en elegant champagne bar om aften. Vi glæder os til at kunne fortælle jer mere i starten af det nye år.”
Tak til Lotte Michaelis-Kjær – læs mere om mødefaciliteter på Munkebjerg Hotel her.
Kontakt os hos Danske Konferencecentre, hvis du har brug for gratis hjælp til at finde et mødelokale eller konferencesal, som matcher dine kriterier.