KATEGORI: Partnernyheder

Kosmopol er Green Key certificeret 2023

20. February 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Kosmopol er meget stolte af at være certificeret Green Key, der stiller høje krav til områder som indkøb, ressourceforbrug, økologi, affaldshåndtering mm.

Kosmopol lever op til Green Keys kriterier og standarder og derudover har de fokus på disse indsatsområder. Kosmopol:

  • ligger i et historisk hus i hjertet af København, lige ved Nørreport Station. Det giver en unik mulighed for at opfordre medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere til at benytte sig af offentlig transport eller cykle til stedet.
  • gør en ekstra indsats for at genbruge, når der er brug for nye møbler. For eksempel har de fået en brugt bordplade til køkkenet og fået lakeret flere bordplader, så de fremstår helt nye. De møbler som konferencecenteret ikke selv kan bruge længere, donerer de væk.
  • køkkenet prioriterer lokale og økologiske råvarer i sæson og stiller krav til indkøb af fisk, skaldyr og andre råvarer, der kræver særlige hensyn. Catering leverandøren prioriterer at handle med lokale producenter for at købe friske råvarer. Kosmopol gør en indsats for at minimere kødforbrug og tilbyder vegetariske og veganske alternativer til alle gæster
  • arbejder aktivt på at nedbringe forbruget af ressourcer, herunder energi, papir, plast og vand. Med medarbejdernes og gæsters hjælp, sorteres affald i henhold til den nationale affaldsplan. Alt belysning er med LED-pærer. De anvender ikke engangsplastik og har fx ikke engangsplastikbestik og serverer vand på glaskarafler og ikke plastikflasker.
  • genbruger og minimerer konferencecentrets spild. Med deres bæredygtige indkøbspolitik, har de fokus på at nedbringe ressourceforbruget og prioriterer mærker, der stiller krav til, at produkterne er skånsomme for natur og mennesker.

“Vi informerer vores gæster om, hvordan de kan være med til at hjælpe os med at gøre en forskel for miljøet. I vores daglige kontakt med vores gæster, oplyser vi om vores indsatser. På den måde håber vi, at vi kan inspirere vores gæster til at holde et mere bæredygtigt arrangement hos os med mindre ressourcespild”, fortæller Lisette, Conference Manager.

Kosmopol gør kun brug af miljømærkede (Svanemærket eller EU-Blomsten) rengøringsprodukter, der belaster miljøet og rengøringspersonale mindst muligt. De arbejder lige nu på at blive certificeret med Svanemærket og håber det kommer i hus i løbet af det første halvår af 2023.

Læs mere om mødefaciliteterne på Kosmopol klik her. Skal du finde et mødested med bæredygtige profil og CSR ansvarlig? Så kontakt vores bookingteam her, der vil guide dig helt i mål med de bedste tilbud på venues.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG