KATEGORI: Partnernyheder

The Falcon Hotel er ny partner hos Danske Konferencecentre

1. June 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Hævet over Østersøen og næsten som en del af den rå natur skyder The Falcon Hotel ud af klippeformationer imellem Allinge og Sandvig på Bornholm. Det gamle boutiquehotel byder på sit helt eget univers af massere af plads, patina og personlighed.

Hotellets varme og dygtige personale kombinerer de fantastiske kulisser med høj professionalisme og skaber det perfekte miljø for alverdens konferencer. We’re doing it The Falcon Style!

Ved ankomst med fly til Bornholms Lufthavn kan bussen med fordel benyttes via et enkelt skift i Åkirkeby. Ved ankomst med færgen til Rønne Havn er der direkte busforbindelse til The Falcon Hotel. Derudover er der fine muligheder for benyttelse af taxa fra Rønne Havn såvel som Bornholms Lufthavn.

LOKALER

Følg den lange trappe, hvor de hvide løver vogter, og mød The Main House: det varme hjerte, eventyrets højborg og historiernes holdeplads. Her kravler inspirationen på væggene, gemmer sig i gulvsprækkerne og vækker eventyrlysten. Ovenpå er ingen værelser ens, og nedenunder bliver der festet og delt rejsefortællinger. Stort set alt er redesignet med plads til wauw-effekt, sjove fund og sjældne dyr. Nå ja – og en reception bygget af gamle rejseminder.

På The Falcon Hotel kan vi tilbyde et stort lokale med plads til 60 deltagere. Er man et mindre hold afsted, anbefaler vi Sandvig Room med plads til 14 deltagere, hvor udsigten til Østersøen giver den helt perfekte stemning for store ideudviklinger.

FACILITETER

The Falcon Hotel ligger perfekt placeret med udsigt til klipper og Østersøens brusende bølger, hvilket gør det ideelt til en gåtur for at lufte tanker og ideer.

Hotellets restaurant serverer mad produceret af årstidernes råvarer, mens øjnene drages af de mange detaljer, udsigt og ikke mindst vores gobler.

INSPIRATION, TEAMBUILDING & AKTIVITETER

På The Falcon Hotel er der et hav af aktiviteter. Begiv jer ud på en cykeltur efter en hel dag i konferencesalen. Stræk ud med noget yoga i vores beklippede have eller nyd en ridetur langs Hammershus. Mulighederne er (næsten) uendelige.

Læs mere om The Falcon Hotel på Bornholm her og kontakt vores bookingteam for booking af møde- og konferencelokaler. Udfyld blot formularen herunder blogindlægget, så ringer vi dig op.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG