ERHVERVSTURISMEN YDER ET STORT BIDRAG TIL DEN BÆREDYGTIGE OMSTILLING AF TURISMEBRANCHEN
Sådan lød budskabet til erhvervsminister Morten Bødskov, da ministeren besøgte Severin i Middelfart. Ministeren var på besøg for at få et indblik i konferencecenterets arbejde med social ansvarlighed og bæredygtighed.
Severin fik i går fornemt besøg af erhvervsministeren, hvor de stolt kunne fortælle hvad konferencecenteret allerede har gjort for at imødekomme de ønsker og krav erhvervskunder har i dag, men også hvilke ambitiøse initiativer, der er på tegnebrættet.
Som en del af COOP, har ansvarlighed altid været et omdrejningspunkt i Severin´s DNA. Derfor arbejder konferencecenteret med bæredygtighed på mange parametre.
Direktør Tina Pedersen fortalte om hvad de allerede har gjort på Severin, for at imødekomme de ønsker og krav erhvervskunder har i dag, men nævnte også hvilke flaskehalse og udfordringer de som konferencehotel møder i hverdagen.
MeetDenmark og medlemsdestinationerne Destination Nord, Destination Fyn, Wonderful Copenhagen og VisitAarhus har som en del af den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, udviklet og søsat en ambitiøs plan for en større bæredygtig omstilling i erhvervsturismen i Danmark.
Du kan læse mere om mødefaciliteter og Severin – her.
Vil du vide mere om arbejdet med social ansvarlighed, så se nogle af Severin´s fokusområder her: