KATEGORI: Partnernyheder

Frederik VI´s Hotel: Mød Køkkenchefen

6. May 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Målet er at skabe god stemning i køkkenet og på tallerken. Hvordan gør man så det? Læs med her, når køkkenchef Kenneth Hansen forklarer, hvordan bæredygtighed også handler om det sociale ansvar.

Målet er at skabe god stemning i køkkenet og på tallerken

Hos Frederik VI’s Hotel har de fokus på aktivt at arbejde med initiativer, som har en positiv afsmittende effektiv på os som mennesker og på vores omverden – hvad det end gælder råvarerne i køkkenet eller arbejdsmiljøet.

Køkkenchef, Kenneth Hansen fortæller:

”Jeg har aldrig drømt om at blive køkkenchef – omvendt har jeg altid drømt om at gøre op med den tradition og den skole, jeg selv er uddannet under, hvor en hård tone og hvor kæft, trit og retning var mantraet.

I dag kalder vi den form for ledelse for Management by fear – og det ér og bliver en ledelsesstil, der ikke gør andet end at skabe utryghed og usikkerhed hele vejen rundt om i køkkenet.

For mig som kok er moralen og stemningen i køkkenet derfor i den grad altafgørende – både for teamet og for de resultater, vi skaber sammen. Jeg stræber altid efter at opbygge en positiv aura omkring mit køkken. En aura og en god stemning, der vækker genklang på din tallerken.

For når mit team har det godt og er glade for at gå på arbejde, så bliver dét at lære nyt og dét at arbejde med forandringer i form af nye smage og råvarer langt lettere for teamet og for den enkelte.” afslutter Kenneth.

Bæredygtighed handler også om det sociale ansvar

”Alle italesætter deres holdning til bæredygtighed – jeg selv er ingen undtagelse. Jeg tror imidlertid også på, at bæredygtighed handler om det sociale. At mine medarbejdere har det godt, og at min fleksjobber har det lige så godt som mine kokke.

Ydermere er det både vigtigt for mig og for hotellet, at vi bidrager til uddannelse. Som en del af vores samfundsansvar – og fordi jeg generelt synes, at det er super lærerigt at uddanne kokke – har vi derfor kontinuerligt 2 kokkeelever i teamet,” forklarer Kenneth.

Der er flere gode grunde til at besøge Frederik VI’s Hotel:

  • Placering lige midt i Danmark,
  • 7 plenum/mødelokaler, hvor det største rummer 240 personer.
  • 13 grupperum og gode fællesarealer.
  • 150 gratis parkeringspladser
  • Et køkken med fokus på danske og økologiske råvarer (bronzemærket i økologi og 4-stjernet Green Key certificeret hotel)
  • 66 værelser fra standardværelser til junior suiter

Læs mere om mødefaciliteter og se billeder her på Frederik VI´s Hotel profil.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG