KATEGORI: Partnernyheder

Gratis inspiration fra stærke oplægsholdere

25. September 2024
Ditte Rønne Jakobsen

I samarbejde med foredragsbureauet One Decision byder Skanderborg Park velkommen til tre inspirerende oplægsholdere, som deler ud af deres enorme viden og erfaringer fra hver deres faglige område.

Inspirationsevent den 4. november 2024 kl. 15.30 – 20.15

Program:
Kl. 15.30 – 15.55: Kaffe, kage og rundvisning på Skanderborg Park
Kl. 15.55 – 16.00: Velkomst ved Pernille Bille Tvedt fra Skanderborg Park og Malene von Kiær fra One Decision
Kl. 16.00 – 16.45: Foredrag med Julie Lindegaard – ‘Fremtidens ledere er synlige ledere’
Kl. 16.45 – 17.30: Foredrag med Morten Larsen – ‘Rejsen med Hungry– fra idé til exit’
Kl. 17.45 – 19.20: Middag i restauranten
Kl. 19.30 – 20.15: Foredrag med Rune Green – ‘Humor og arbejdsglæde – for begyndere og let øvede’

Inspirationseventet er for alle, der planlægger erhvervsarrangementer, medarbejderdage mv.
Kun 150 pladser – max. 2 personer fra hver arbejdsplads.

Tilmelding slutter søndag d. 3. november 2024

Billeder og video:
Vi gør opmærksom på, at der under arrangementet vil blive taget billeder og video, som efterfølgende kan benyttes af Skanderborg Park og One Decision i markedsføringsmæssige sammenhænge.

Parkering:
Vi tilbyder gratis parkering, og kommer du i elbil, er der mulighed for opladning ved Clever ladestandere.

Gebyr ved udeblivelse
Ved framelding bedes du sende en mail på reception@skanderborgpark.dk.  Der er muligvis venteliste til eventet, hvorfor vi ser os nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 195 kr. ved udeblivelse.

Læs mere om oplægsholdere og tilmeld dig her!

Oplægsholderne er:

Julie Lindegaard er uddannet journalist og har mere end 20 års erfaring med kommunikation, medier og PR. Hun har en baggrund som bl.a. radiovært i DR, kommunikations- og salgschef på Odense Teater, forfatter og podcastvært. Julie er desuden en meget erfaren moderator.

I dette foredrag klæder Julie Lindegaard dig på til at finde de gode historier i din organisation, at sætte dagsorden i medierne og skabe synlige resultater via medieomtale. Du får masser af værdifuld inspiration og konkrete værktøjer til at arbejde strategisk med din synlighed i medierne – viden som du kan implementere omgående i dit arbejde.

Morten Larsen er erhvervsmand og har stået i front for flere af Danmarks stærkeste online-brands siden sidst i 90’erne. Han har været salgs-produktchef på dba.dk, direktør i Just Eat og CEO i Miinto Group. I 2012 skiftede han topposterne ud med en hverdag som iværksætter og stiftede takeaway platformen Hungry.dk, som han senere solgte for et trecifret millionbeløb.
Morten Larsen er i dag investor i adskillige start-ups og løve i Løvens Hule fra 2024.

Få hele iværksætterhistorien om Hungry.dk i et inspirerende foredrag. Hør hvordan han sikrede kapital til sit projekt, hvilke strategier han arbejdede med – og om de mange op- og nedture undervejs. Hvad fik ham til at udfordre én af de største spillere på markedet? Hvordan lykkedes han med det, som ingen troede på? Og hvordan får man succes, selvom man ikke var den bedste i skolen eller er gået den lige vej?

Rune Green er humorist og en af landets absolut bedste foredragsholdere indenfor humor, trivsel og arbejdsglæde. Han ved alt om humorens virkemidler, og de uendelig mange positive tilbagemeldinger om hans foredrag taler deres eget tydelige sprog.

Han ved om nogen, hvordan man bruger humor til at håndtere både små og store frustrationer i dagligdagen, og han er fantastisk til at formidle det. Hør hvordan arbejdsdagen bliver sjovere ved bevidst brug af humor, når Rune deler ud af sin humor-værktøjskasse. Han kan finde det sjove i enhver situation og overrasker med pointer, som du ikke så komme.

Rune Green er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor han har forsket i humor og komik. I snart 30 år har han arbejdet med humor på alle tænkelige måder, og han deler ud af sin store viden som en særdeles morsom foredragsholder, formidler og konsulent.

Tilmeld dig her!

Vil du vide mere om Skanderborg Park Hotel? Ja, få overblik over konferencefaciliteter og aktiviteter her!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG