KATEGORI: Partnernyheder

Her er Danmarks 5 bedste konferencecentre

10. February 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Her er Danmarks 5 bedste konferencecentre ★★★★★

Det er de virkelige eksperter, nemlig kunderne, der har været på arbejde for at nominere kandidaterne til titlen som Årets Konferencecenter 2017. Sammenslutningen Danske Konferencecentre har gennemgået tusindvis af evalueringer og kan nu løfte sløret for de fem konferencecentre, der er med i opløbet om den prestigefyldte titel.

5 af de 77 bedste konferencesteder i Danmark er sluppet igennem det sidste, lille nåleøje og er nomineret til titlen som Årets Konferencecenter 2017. En bedrift i sig selv af flere årsager. For de fem nominerede er i første omgang sluppet igennem et andet nåleøje for overhovedet at blive partnere i den sammenslutning, der hvert år uddeler den eftertragtede pris.

Strenge krav og tusindvis af evalueringer
De nu 77 partnere i sammenslutningen Danske Konferencecentre skal nemlig både leve op til strenge kvalitetskrav og konstant modtage gode evalueringer fra gæsterne for overhovedet at blive partnere.

“Kundernes forventninger til konferencestederne, herunder faciliteter, forplejning, beliggenhed osv., er tårnhøje, og konkurrencen på markedet for møder og konferencer er hårdere end nogensinde. Det gælder ikke mindst, når man står uden for de store kæder på markedet. Derfor er det positivt både for konferencestederne og deres gæster, at så mange af de absolut bedste centre i Danmarks kan samarbejde om både markedsføring, booking, videreuddannelse af medarbejdere og netværk til gavn for gæsterne. Det er helt afgjort en gevinst og noget, som er med til at opretholde et konstant højt niveau på konferencestederne,” fortæller Marlene H. Sylvester-Hvid, der er direktør i Danske Konferencecentre.

Kåring og udvikling
Og selvom sammenslutningens 77 medlemmer til daglig også er konkurrenter, formår de altså også at samarbejde om at kåre det konferencecenter, som er det allerbedste.

“En af de ting, som går igen, uanset hvilken af vores 77 partnere man holder sin konference hos, er et evalueringsskema. Vi beder simpelthen systematisk gæsterne om at vurdere konferencestedet. Evalueringerne bliver både brugt til at kåre Danmarks bedste konferencecenter og til at sætte ind i fællesskab, når der er muligheder for at udvikle ydelser og faciliteter. Størstedelen af gæsterne udfylder evalueringen, og derfor hviler både kåringen og vores udviklingsarbejde på et omfattende datagrundlag,” forklarer Marlene H. Sylvester-Hvid.

De nominerede centre er …
De fem centre, der er med i opløbet om titlen som Årets Konferencecenter 2017 er:
•    Gl. Skovridergaard, Silkeborg
•    Hornstrup Kursuscenter, Vejle (sidste års vinder)
•    Konference & Hotel Klinten, Rødvig
•    Skanderborg Park, Skanderborg
•    Søhuset Konferencecenter, Hørsholm

Vinderen kåres på Danske Konferencecentres generalforsamling den 28. april 2017.

For yderligere oplysninger se dkbs.dk og kontakt gerne Marlene H. Sylvester-Hvid på 2677 1832.

De bedste hilsner

Marlene H. Sylvester-Hvid
Direktør

Om Danske Konferencecentre:
Danske Konferencecentre blev stiftet i 1990 med det primære formål at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde en møder, konferencer, og andre større arrangementer og de nøje udvalgte medlemscentre i Danmark. Danske Konferencecentre yder gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og planlægningsservice. Danske Konferencecentre har nu 77 partnere over hele landet, og både sammenslutningen og antallet af partnere er i kraftig udvikling. Se oversigten på dkbs.dk.

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG