Experimentarium er ny partner hos Danske Konferencecentre
Hvad med at overraske dig selv og dine kollegaer med en unik mulighed for at koble det formelle med det uformelle næste gang du skal holde møde, kursus eller konference? Så har du muligheden i Experimentariums nye hus. Her kan du få adgang til 1.400 m2 møde- og konferencefaciliteter og fri adgang til hele det inspirerende udstillingsunivers – et udstillingsunivers, som kan bruges som afbræk i jeres dag eller som inspiration til at tænke nyt og anderledes.
Lækre mødefaciliteter i finurlige omgivelser
Experimentarium har 9 forskellige mødelokaler med en kapacitet på 4-50 personer pr. lokale. Mødelokalerne er med fuldt dagslys og indrettet med lækre, komfortable møbler, der giver den bedst mulige mødeafholdelse. Alle lokaler er udstyret med hurtig WiFi-adgang og store Full HD-skærme (55″-65″ med højtalere).
Er du på udkig efter et større auditorium, så kan ”Lille Scene* rumme 140 siddende gæster, mens ”Store Scene” kan rumme op til 244 personer. Scenerne er udstyret med al den teknik, der skal til, for at dit arrangement kan afvikles på bedste vis.
Inspirerende afbræk
Når I booker mødelokaler og auditorier, er der fri adgang til det forunderlige udstillingsunivers på egen hånd. Men Experiementarium kan også arrangere aktiviteter, så det passer lige ind i jeres program.
Deres dygtige piloter kan f.eks. bidrage til at krydre jeres møde med en guidet tur blandt sæbebobler i “Bobleriet”, lysindtryk i “Lyslabyrinten” og alverdens andre sanseindtryk. Ønsker I at få pulsen i vejret? Så står Experimentarium klar med udfordrende og naturvidenskabelig teambuilding. Her kan i give jer i kast med naturligvidenskabelige udfordringer, der udfordrer både hjerne og krop – og I bliver helt sikre klogere både på hinanden og på naturvidenskaben.
Stimulerende gastronomi
Et arrangement bliver ikke kun bedømt på gode faciliteter og godt fagligt indhold. Det kulinariske skal også være i orden. Restauranten sætter en ære i, at maden er veltilberedt, inspirerende og stimulerende for alle sanser.
Der er god grund til at starte stærkt ud i de tidlige timer med forfriskende, mættende og hyggelig morgenmad, for at få energi til hjernen, så alle kan yde deres bedste. Og følge op med lette anretninger, fristende buffeter eller andet, alt efter jeres behov og ønsker. Maden er altid tilberedt af friske råvarer valgt efter årstiden og med fokus på oplevelse og bæredygtighed.
Du kan læse mere om Experimentarium lige her. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få et gratis og uforpligtende tilbud.