KATEGORI: Partnernyheder

Bandholm Hotel vinder priser både for økonomisk vækst og for kundetilfredshed

26. November 2017
Ditte Rønne Jakobsen

På Bandholm Hotel går det godt – faktisk rigtig godt. Ikke nok med, at hotellet er kåret som Gazellevirksomhed i 2017 – de er også blevet nummer 1 på Trip Advisors liste over Danmarks 25 bedste hoteller, baseret på gæsternes egne anmeldelser. Velfortjent anerkendelse af et hotel, som har investeret meget i både bygninger, service og gastronomi.

 

 

Vinder af to priser i 2017

At blive kåret som en af dagbladets Børsens gazellevirksomheder 2017, fortæller noget om, at det går godt økonomisk for Bandholm Hotel, hvilket det også gør. I de sidste fire år har Bandholm været i en rivende udvikling med en firdobling af omsætningen, samt stigende overskud.

Men der bliver også knoklet på Bandholm Hotel for at give gæsterne det mest fantastiske ophold – hver gang. Og det er lykkedes rigtig godt. Da Trip Advisor offentliggjorde deres årlige Travellers’ Choice liste over Danmarks 25 bedste hoteller i 2017 (baseret på gæsternes egne brugeranmeldelser), lå Bandholm Hotel nummer 1 på listen.

Skøn beliggenhed og atmosfære, høj service og lækre konferencefaciliteter

Hvis man nærlæser Trip Advisors anmeldelser, er det især Bandholm Hotels beliggenhed med udsigt over havet, den gode service og atmosfære, de smukke lokaler og den gode gastronomi på stedet, som fremhæves.

Og det er altså ikke underligt. Det historiske hotel emmer af nostalgi og charme i kombination med moderne komfort og faciliteter. Hotellet byder på smukke, charmerende og klassiske mødelokaler til op til 150 personer, samt 40 nyrenoverede værelser og et køkken med lokal gastronomi i topklasse. Endvidere er der hyggelige bar- og loungeområder, hvor man både kan slappe af og tale uforstyrret.

Helt specielt gourmetpakke

Udover de mere traditionelle dagmøde- og kursuspakker har Bandholm Hotel designet et specielt Business & Pleasure ophold, som kombinerer et 1 1/2 dags mødeforløb med 4-stjernet luksusforplejning med gourmet. Et ophold, som vil være helt ideelt til f.eks. ledelsesseminarer, bestyrelsesmøder og retreats, hvor direktionen kan mødes i diskrete og smukke rammer.

Teambuilding

Udenfor er der mange muligheder for oplevelser og pauser i den idylliske natur ved havet, standen og skoven. Ligesom en gå-tur i den lille havneby Bandholm med de gamle gule bindingsværkshuse kan være et rart og tiltrængt break i et dagsprogram. Hvis teambuilding skal på dagsordenen, kan Bandholm Hotel hjælpe med et væld af aktiviteter såsom cocktail-kursus, kanotur, wellness og spa og Ferrari-kørsel.

Du kan læse mere om Bandholm Hotel her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide endnu mere eller ønsker at booke dit næste møde eller din næste konference.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG