KATEGORI: Partnernyheder

Park Inn Radisson Copenhagen tilbyder gratis børnepasning under lockout i april

22. March 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Der er varslet lockout fra start april i bl.a. daginstitutioner, børnehaver, fritidsklubber og skoler, hvilket betyder pasning af børn kan blive problematisk i en længere periode. I den forbindelse har Park Inn Radisson by Copenhagen taget et særdeles godt initiativ og tilbyder fra d. 4. april gratis børnepasning ved booking af møder og konferencer.

 

Vil din virksomhed undgå mandefald i april måned på grund af den mulige strejke/lockout og yde en ekstra god service for jeres medarbejdere? Book dit arrangement hos Park Inn Radisson Copenhagen og tag dine børn med. Hotellet har taget lokaler ud af drift, hvor der bliver planlagt forskellige aktiviteter til de forskellige aldersgrupper. For de mindre børn vil der være legetøj til rådighed med mulighed for at tegne og lave puslespil. For de større børn, der har tilladelse til det, vil der være mulighed for at bade i den indendørs pool – under opsyn naturligvis. Derudover vil der blive planlagt lege som skattejagt og pyntning af kager.

I alle lokaler vil der være legetøj og film til den aktuelle aldersgrænse. Aktiviteter vil foregå både indendørs og udendørs under opsyn hele tiden og med indlagt middagslur til de små.

Så slå to fluer med et smæk ved at booke møde eller konference hos Park Inn by Radisson Copenhagen. Giv børnene en sjov og spændende oplevelse og få samtidig arbejdsro til jeres event. Læs mere her eller kontakt Danske Konferencecentre her.

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG