KATEGORI: Partnernyheder

Bernstorff Slot går utraditionelt til værks i markedsføringen overfor mødekunderne

13. September 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Som en del af Bernstorff Slots marketingstrategi for 2018 er en af årets store satsninger en mindre serie af YouTube videoer, hvoraf den første blev offentliggjort den 16. august 2018. Videoerne skal være med til at øge kendskabet til slottet og brande det på en ny og utraditionel vis med bl.a. masser af humor og glimt i øjet. Videoerne er produceret i samarbejde med det kendte reklamebureau Uncle Grey og Martin Høgsted som bl.a. er manuskriptforfatter til Live fra Bremen, har instrueret den.

 

I takt med den øgede digitalisering og brug af sociale medier skal virksomheder i dag i langt højere grad tænke disse platforme og kanaler ind i deres markedsføring. Dette gælder også for aktører i hotel-, møde- og turismebranchen. Og der blev netop tænkt nye tanker, da teamet på Bernstorff Slot udarbejdede marketingstrategien for 2018, fortæller Kirsten Daell, direktør på Bernstorff Slot:

Vi har i en årrække udelukkende benyttet os af de mere klassiske markedsføringskanaler, men nu er tiden kommet til at forny vores kommunikation både hvad markedsføringskanaler og indhold angår. Vi skal møde morgendagens gæster og kunder på de kanaler og platforme, de følger, og indholdet i vores kommunikation skal have mere kant, selvironi og humor. Med videoerne ønsker vi at vise, at Bernstorff Slot ikke bare tilbyder smukke, hyggelige og historiske rammer til virksomhedens møder, og at vi møder vores gæster med professionel service på en imødekommende og afslappende vis, men at vi også har ”Plads til det hele”, som er det hele konceptet er bygget på”.

Kirsten Daell fortæller også, at det har været grænseoverskridende for Bernstorff Slot at vælge denne anderledes branding af det historiske og smukke slot. De er dog overbeviste om, at videoerne er med til at brande Bernstorff Slot på en ny måde overfor deres nuværende kunder og samtidig er med at skabe opmærksomhed overfor nye målgrupper, heriblandt morgendagens mødebookere.

Her 3 uger efter lanceringen af den første video, har de oplevet positiv respons på både YouTube og Facebook.

Læs mere om Bernstorff Slot her og på deres egen hjemmeside her.

Link til YouTube videoerne

https://youtu.be/hsn4g7BQA6g

https://youtu.be/r7YUeVr__eo

https://youtu.be/oROQStqPtLA

https://youtu.be/yxiPHAUGMCo

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG