KATEGORI: Partnernyheder

Pharmakon er igen i år kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser

26. November 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Konference- og uddannelsescenteret Pharmakon i Hillerød er endnu engang på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser, og i år rykker Pharmakon endda fire pladser op på listen.

 

På Pharmakon i Hillerød hilser alle kollegaer på hinanden, alle hjælper hinanden på tværs af afdelinger, og der er en mærkbar god stemning blandt kollegaer og kunder. Pharmakons medarbejdere har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Fælles for alle er, at de er dedikerede og stolte af deres arbejdsfelt, uanset om det er mad, økonomi, forskning i medicinsikkerhed eller undervisning. Alle medarbejdere har fokus på at give konferencegæster, farmakonomelever, kursister og samarbejdspartnere den bedste ”kunderejse” og oplevelse.

Den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work® har endnu engang kortlagt Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Det sker på baggrund af en medarbejderundersøgelse og en beskrivelse af virksomheden. Pharmakon ligger igen i år på den prestigefyldte liste – og endda rykker fire pladser op i forhold til sidste år og nu er på en flot 17. plads.

Lotte Fonnesbæk, direktør på Pharmakon, siger:”Jeg er så stolt af at være leder af Pharmakon. Vi arbejder målrettet på, at alle medarbejdere oplever, at de har en god arbejdsplads. Vi arbejder også målrettet for, at alle vores kunder har en god oplevelse og vil være vores ambassadører. Er det svært? Ja. Giver vi op? Nej!”

”Vi arbejder aktivt for at fremme en kultur, hvor det er ok at undre sig og gøre hinanden opmærksom på, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Det betyder løbende mange små og store forbedringer, som både er til gavn og glæde for vores kunder og hinanden,” siger Lotte Fonnesbæk.

Kortlægningen af Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2018 er gennemført af den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work® i Danmark. Kortlægningen består af to dele: En medarbejdertilfredshedsundersøgelse og en beskrivelse af virksomheden – læs mere her. 

Pharmakon Konferencecenter hører til blandt landets større konferencecentre og tilbyder bl.a. 136 værelser og 27 undervisnings- og møderum. Alle lokaler og møderum har naturligt lysindfald og udsigt til grønne arealer. Herudover flere, inde og ude, lounge- og pauseområder. Læs mere om mødefaciliteterne på Pharmakon her. 

Kontakt Danske Konferencecentre for et gratis og uforpligtende tilbud.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG