Få en kulinarisk oplevelse på Glostrup Park Hotel
Tag din kollega under armen og oplev Restaurant La Cocotte på Glostrup Park Hotel. I efteråret tilbyder restauraten forskellige kulinariske oplevelser, som også kan kombineres med møder eller konferencer. I La Cocotte kan I opleve det ypperste inden for dansk/fransk kogekunst og opgradere middagen med et besøg i den prisvindende vinkælder.
Der bliver kræset for sanserne på Glostrup Park Hotel, som byder velkommen med et moderne og eksklusivt konferencecenter, komfortable og lyse værelser, Wellness Center, og den berømte Restaurant La Cocotte. Når I afholder konference på hotellet, kan I nemt kombinere det med en konferencemiddag i panoramarestauranten med udsigt til Byparken. Ønsker I en mere intim stemning, kan I opgradere middagen med et besøg i vinkælderen. I de næste måneder afholder restauranten flere skønne fredage med udsøgt mad og vin samt en eksklusiv vinaften. Her er et overblik over de forskellige arrangementer:
Fredag i La Cocotte 3 retter – 3 glas vin
Fredage i efteråret 2019 samt i uge 42, byder La Cocotte på en lækker 3-retters menu og 3 glas vin.
Teamet bag restaurant La Cocotte gør sig hver dag umage for at tilfredsstille de mange besøgende med fantastisk mad og skønne vine. De skifter jævnligt menuen, så den følger årstidernes skiften. 3-retters menuen til Fredag i La Cocotte er valgt af køkkenchefen og hans team ud fra vores 7-retters degustationsmenu. De dygtige tjenere har nøje udvalgt vine, der matcher menuen.
Vinaften med 4 – retters menu den 8. november kl. 18.30
La Cocotte har inviteret vinproducent Henri-Claude Amadieu fra huset Pierre Amadieu, til at dele sin viden om vin med os. Pierre Amadieu kan i år fejre 90-års jubilæum og Restaurant La Cocotte er eneste sted i Danmark i 2019, som Pierre Amadieu besøger. Vinene I vil få præsenteret denne aften passer utrolig godt til julemaden, og husets ambition er at opnå velafbalancerede vine med en bourgognefinhed.
Se menuen og reserver din plads her.
Se Glostrup Park Hotels mødefaciliteter her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for uforpligtende og gratis tilbud.