KATEGORI: Partnernyheder

Zoologisk Have København er ny partner hos Danske Konferencecentre

30. October 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Nu har I en unik mulighed for at holde jeres arrangement i Zoologisk Have København. Her kan du samle kollegaer, kunder og samarbejdspartnere til alle typer af firmaevents i en opdagelsesfyldt oase midt i København. Har I for eksempel nogensinde holdt konference med udsigt til en panda?

I mere end 160 år har ZOO budt på opdagelser året rundt og stedet er en unik mulighed for at tage dine arrangementer til nye højder. I ZOO kan du holde møder og selskaber for 6-400 personer i alt fra et klassisk auditorium og historiske lokaler til moderne arkitektoniske rammer – alle med en helt unik udsigt. Mødelokalerne har opdaterede skærme og lydudstyr, og der er gratis WIFI i hele Haven.

Zoo tilbyder alt fra halvdagsmøder til dagsmøde med festmiddag om aftenen og står klar til at skræddersy netop jeres dag med f.eks. en rundvisning eller en af ZOOs tæt-på-dyrene-oplevelser. Entré til Haven er inkluderet i prisen, og det er oplagt at kombinere dine møder og konferencer med aktiviteter ude i Zoo. Stræk benene og smut en tur forbi isbjørnene i pausen eller gå en tur rundt i Haven til en ‘walk and talk’.

Madkastellet, der er kendt for prisvindende madløsninger med kant, står bag komfurerne i ZOO og kokkererer til arrangementer og til Havens tre restauranter. Alt er baseret på gode råvarer, og køkkenet tager altid højde for individuelle behov og ønsker. Køkkenet ledes af Casper Sobczyk, der blandt andet har erfaring fra Marienlyst Strandhotel og Alchemist.

ZOO ligger centralt placeret i byen mellem Søndermarken og Frederiksberg Have. Det er let at komme dertil med offentlig transport, bil eller cykel. Der er tilmed gode parkeringsmuligheder.

Læs mere om Zoologisk Have Københavns mødefaciliteter her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking og sparring.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG