KATEGORI: Partnernyheder

The Lounge på Rungstedgaard får topanmeldelse af Børsen

3. December 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Slut jeres møde eller konference af med en udsøgt middag på den lille hyggelige og intime The Lounge på Rungstedgaard. Den anerkendte madanmelder Ole Troelsø fra Børsen har besøgt restauranten og skriver blandt andet ”Endelig er der en interessant og god restaurant i Rungsted”.

”Gode østers, lækre små sprøde krustader og jordskokker fra egen køkkenhave. Endelig er der en interessant og god restaurant i Rungsted” lyder det fra den anerkendte madanmelder Ole Troelsø i Børsen. Rungstedgaard har ramt plet med deres lille hyggelige a la carte restaurant med plads til 24 gæster – helt ideelt til et mindre arrangement, hvor I ønsker en gastronomisk oplevelse.

På The Lounge er maden lavet med kærlighed til det lokale, nordiske og rene køkken, hvilket også betyder, at menuen kan variere fra dag til dag, afhængig af hvilke råvarer, der smager bedst lige netop nu. Udover a la carte kan I også vælge kokkens 4-retters menu og vin menu.

The Lounge får blandt andet især ros for deres råvarer gulerødder, grønkål og jordskokker fra deres egen køkkenhave. Troelsø beskriver madoplevelsen med ordene ”Snackserveringen sender imidlertid mine tanker i retning af Geranium ved synet af østersen..ligesom første ret ligner noget, jeg har nydt på Geranium”. Efter desserten slutter han af med ordene ”..ikke desto mindre en dejlig ambitiøs og inspirerende spiseoplevelse på et mere end hæderligt niveau”.

På Rungstedgaard finder man udover The Lounge en større restaurant med udsigt til Øresund og Rungsted Havn. Konferencehotellet tror på, at ”det lille ekstra” gør en forskel, og derfor er stedet også elegant og stilfuldt indrettet med gæsten i centrum.

 Konferencehotellet har også haft stor fokus på bæredygtighed og blev i år belønnet med guldstatus i IACCs Green Star certificering. Det er også nævnt i Børsen, at Rungstedgaard og Konventum er de 2 første konferencehoteller i Danmark med den flotte guldstatus. 

“Når vi arbejder med bæredygtighed, økologi og miljø på så mange fronter, er det både fordi det betyder virkelig meget for vores medarbejdere, som går meget op i, at vi er en socialt ansvarlig virksomhed. Men jo også fordi flere og flere af vores kunder, både virksomheder og private, stiller krav til, at vi kan dokumentere vores indsats for klima og bæredygtighed. Så når vi opnår de meget krævende certificeringer, f.eks. Gold Star, er det både en blåstempling overfor vores kunder, men også et kæmpe skulderklap til os selv, og vores interne ildsjæle, som hele tiden kommer med idéer og forslag til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at reducere vores klima-aftryk” fortæller Stine Gregersen Kold, Hoteldirektør på Rungstedgaard.

Læs mere om Rungstedgaard og deres mødefaciliteter her. Kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af lokaler på landets bedste konferencehoteller.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG