Kom til åbent hus og bliv inspireret hos HUONE
Har du oplevet det kreative og fantasifulde HUONE i Kastrup? Kom til åbent hus hver fredag morgen med gratis morgenmad efterfulgt af en guidet tur rundt i de 20 unikke møde- og konferencelokaler.
HUONE åbnede dørene i august sidste år til en spændende nyfortolkning af et konferencecenter, der i den grad byder på innovative og moderne mødelokaler. Alle 20 møde- og konferencelokaler er specielt designet til forskellige typer af møder, men ens for dem alle er, at de fremmer kreativiteten. Du kan blandt andet holde møde i en hytte, i Nyhavn eller under en åben stjernehimmel med nordlys.
Åbent hus er gratis, man skal blot tilmelde sig på HUONE´s hjemmeside her. Inden rundvisningen tilbydes en lækker morgenbuffet.
- Åbent hus hver fredag (kun 25 pladser pr. session – så skynd dig at booke din tid!)
- Fælles morgenmad fra 9:00 til 9:30
- Guidet tur rundt i HUONE fra 9:30 til 10:30
HUONE kan rumme møder helt fra 6 deltagere til konferencer med 200 deltagere i et enkelt lokale. Derudover er der plads til at afholde store events, såsom udstillinger, messer og flersporskonferencer for op til 725 personer. De siger selv om deres unikke koncept:
”Vi ved, at mødelokaler ikke blot er kasser, som vi sætter folk ind i, men at lokaler skal være inspirerende miljøer, som muliggør og opmuntrer til kreativitet. Der er ikke noget mere menneskeligt end behovet for at skabe. Vores lokaler er perfekte til at skabe forbindelser, idéer, nye produkter.”
Tilmeld dig åbent hus hos HUONE på deres hjemmeside og bliv inspireret til dine fremtidige arrangementer. Læs mere om mødefaciliteterne på HUONE her og kontakt Danske Konferencecentre for sparring og booking af mødelokaler.