KATEGORI: Partnernyheder

Marienlyst Strandhotel åbner den 17. juni

12. May 2020
Ditte Rønne Jakobsen

På Marienlyst Strandhotel kan de i disse dage glæde sig over nyheden om, at de den 17. juni igen kan slå dørene op og byde gæsterne indenfor på det legendariske og anerkendte strandhotel, der ligger lige ned til vandkanten i Helsingør.

Onsdag den 17. juni kan gæsterne igen blive mødt af det hjertelige personale, den gode service, de gastronomiske retter og ikke mindst den fantastiske natur og beliggenhed, der karakteriserer det anerkendte og prisbelønnede Marienlyst Strandhotel. Strandhotellet har pga. Covid-19 været lukket ned siden marts, men står nu inden længe klar til igen at kunne sørge for, at gæster fra nær og fjern kan nyde godt af alle de unikke muligheder, som hotellet tilbyder.

Håber på at se både tidligere og nye gæster

På hotellet ser de frem til igen at kunne åbne og sørge for, at gæsterne får en oplevelse og service udover det sædvanlige, når de besøger hotellet i vandkanten ved Helsingør.

”Vi glæder os utrolig meget til igen at kunne byde gæsterne indenfor og til at se vores hotel emme af liv og glæde, som det jo står sig allerbedst. Vi ser frem til en sommer, hvor vi forhåbentlig får glæden af at kunne byde tidligere – såvel som nye gæster velkommen til vores fantastiske hotel. Vi har noget helt særligt at byde på her. Det er sjældent, at man på ét og samme sted kan møde hav, by, kultur og historie, men det kan man her hos os. Det er noget, som vi danskere ellers typisk skal rejse langt for at opleve,” siger Michael Lauritsen, der er direktør på Marienlyst Strandhotel.

Alle kan føle sig trygge

Hotellet har naturligvis taget alle forholdsregler og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger nøje, så åbningen sker med afsæt og hensynstagen til den nuværende situation – og med stor fokus på gæsters og personales sikkerhed og tryghed. Dette betyder, at belægningen på hotellet vil være markant mindre end tidligere, så der er god plads til gæsterne. Den nærliggende natur og strand giver ligeledes rig mulighed for plads, lys og luft.

”Man skal og vil kunne føle sig helt tryg, når man besøger os her på Marienlyst Strandhotel. Vi håber at se mange danskere henover sommeren. Vi kan nemlig tilbyde, at man får følelsen af at komme langt væk, men så er vi alligevel ganske tæt på og kun en kort køretur fra”, afslutter Michael Lauritsen.

Læs mere om Marienlyst Strandhotel her eller kontakt Danske Konferencecentre for sparring på COVID-19 venlige møder med afstand.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG