Psssstt…Kan du holde på en hemmelighed?
På en naturskøn lille halvø ved Furesøen i Holte for enden af en lang blind vej og ned ad en privat allé, kommer du gennem parken helt ned til søens bred, og her finder du denne velbevarede hemmelighed. Placeret trygt i Mariannes, Carolines, Michaels og deres øvrige kollegers hænder.
Næsseslottet har siden 1783 spillet en vigtig rolle i Danmarks forretningsverden – dengang som sommerbolig for storkøbmanden Frédéric de Coninck og samlingspunkt for rigets økonomiske elite. I dag fungerer slottet som udsøgt kontorhotel og ikke mindst yndet venue for eksklusive møder og business-arrangementer.
Kun 20 minutter fra Rådhuspladsen, kan du og dine deltagere helt uforstyrret fokusere på jeres agenda både i de historiske lokaler indendørs så vel som udendørs i den smukt anlagte park ved Furesøens bred.
Møde i parken
Repertoiret spænder bredt fra den lille fortrolige forretningsfrokost over bestyrelsesmøder med 7-retters middag til heldags strategimøder, receptioner, salgsevents og kick-offs. Fælles for dem alle er, at de uanset størrelse er i fokus hos vores professionelle personale under hele jeres ophold.
Næsseslottet er et mindre sted, hvilket betyder at dit møde aldrig risikerer at drukne i mængden, men hvis du ønsker en endnu højere grad af eksklusivitet, kan du med vores ”Slotsejer for en dag”- koncept sikre dig råderetten over alle slottets mødefaciliteter.
Dit formål med dagen er Næsseslottets succeskriterie. Samtidig lægger de vægt på at sørge for dine gæster, så dit arrangement udover at skabe resultater også bliver en fortræffelig oplevelse. Slottets direktør, Marianne, har stået ved roret på Næsseslottet i 17 år. Jeres værtinde, Caroline, har ligeledes solid erfaring og sætter en ære i at sørge for alt det praktiske omkring dit arrangement, så du kan koncentrere dig om udbyttet. Forplejningen tør de også godt love er lidt ud over det sædvanlige. Slottets køkkenhave supplerer med råvarer og den passionerede kok, Michael, fremtryller de lækreste kreationer til mødegæsterne.
Tapas – fra østers til fragilité
Da Næsseslottet er en del af Danmarks kulturarv, har de også jævnligt fornøjelsen af at afholde kulturelle arrangementer blandt andet i samarbejde med Kulturstyrelsen.
I september måned byder Næsseslottet alle interesserede velkomne til 2 intime koncertarrangementer i vores smukke rammer: Tilmeld dig og læs mere her.
PS. Grundet forårets omstændigheder byder efterår/vinter 2020 på ekstra mange af de små og mellemstore eksklusive arrangementer, som Næsseslottet er eksperter i.
Kontakt Danske Konferencecentre her for rådgivning og booking af mødelokale og læs mere om Næsseslottet på deres hjemmeside her – og sikre din foretrukne dato på Næsseslottet nu.
Næsseslottet følger naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ansvarlig håndtering af Covid-19.
En lille hilsen fra Michael og hans kolleger i slotskøkkenet: