Hindsgavl Slot undgik massivt madspild
I denne tid hvor meget forandrer sig hele tiden, kræver det ekstraordinære evner og vilje til at omstille sig i forhold til ens planer. På Hindsgavl Slot har de hver dag fokus på at minimere madspild, og derfor havde Køkkenchef Ulrik Kjærsgaard også gode ideer til, hvad de lige skulle gøre, da en kunde blev nødt til at nedskalere deres arrangement fra 210 deltagere til under 50 kun 24 timer før ankomst.
Se videointerviewet med køkkenchef Ulrik Kjærsgaard på TV2Fyn her.
På Hindsgavl Slot havde de forberedt en udsøgt middag fra lokale producenter til over 200 personer, men grundet COVD19 restriktioner blev dette tal i sidste øjeblik ændret til 50 personer. Køkkenet stod med en masse gode råvarer til overs, og køkkenchef Ulrik Kjærsgaard måtte tænke kreativt – og ikke mindst bæredygtigt.
I Danmark estimeres det, at ca. 700.000 tons mad går til spilde hvert år.
På under 24 timer lykkedes det køkkenholdet på Hindsgavl Slot at finde gode løsninger på dét, som ellers ville blive et massivt madspild. Mange af grøntsagerne kunne syltes og kan nu genanvendes i løbet af efteråret. Ved at tænke innovativt blev blandt andet de mange gulerødder brugt til hjemmelavet pickles.
Respekt – Omtanke – Sund fornuft –Ansvarlighed
At have en holdning er en kerneværdi på Hindsgavl Slot. Sådan sikrer de, at hotellet fortsat har glade gæster og tilfredse medarbejdere og samtidig udviser størst muligt hensyn til miljøet.
Hotellet skærper hele tiden deres indsats og arbejder målrettet med FN’s Verdensmål, som også inspirerer dem til f.eks. at undgå madspild. Både egenhændigt og som en del af en stadigt voksende branche kan dette gøre en forskel
Læs mere om mødefaciliteterne på Hindsgavl Slot her. Kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking og rådgivning i forbindelse med Corona-venlige møder.