KATEGORI: Branchenyheder

Skal du med til årets vigtigste interaktive onlinemøde?

4. November 2020
Ditte Rønne Jakobsen

Inspirationsdagen 2020 afholdes i år som et nyt interaktivt onlinemøde eksklusivt for mødebookere! På få timer får I mødebranchens skarpeste panel, spændende oplægsholdere og masser af mulighed for networking i virtuelle breakout rooms.

OBS: Der er kun 23 pladser tilbage!

Tilmeld dig her inden pladserne er optaget.

Danske Konferencecentres årlige Inspirationsdag bliver i år online på grund af COVID19 – og vi er klar til at vise jer, hvordan Inspirationsdagen kan gøres mindst lige så inspirerende og medrivende virtuelt som fysisk.

Fredag d. 27 november 2020

Kl. 9.00-11.30

Vi kommer til at tale om mødedesign, adfærdsdesign og hvad man skal være opmærksom på, når man holder arrangementer med respekt for restriktioner. Som deltager kommer du fortsat til at skulle netværke og være sammen med vores partnere – landets bedste hoteller og konferencesteder.

Fra et studie i København kommer vi til at præsentere jer for 2 oplæg og en livlig paneldiskussion ind i mellem en række virtuelle breakout sessioner, der skal være med til at sikre dialog, netværk og dynamik under hele arrangementet.

Som deltager bliver du placeret i nøje udvalgte breakout rooms med vores partnere, hvor I skal idéudveksle og vende en række problemstillinger som præsenteres af oplægsholderne/panelet.

Arrangementet varer fra kl. 9.00 til 11.30. Et opdateret program følger snarest!

Hvem deltager?

Der er 150 pladser på inspirationsdagen til jer som booker og arrangerer møder. Når man tilmelder sig Inspirationsdagen, tilmelder man sig en venteliste og får svar snarest derefter. Vi ved af erfaring, at det er vigtigt, at vi sikrer et højt fagligt niveau på dagen. Det sætter mange af vores deltagere pris på!

Retningslinjer

Inspirationsdagen er gratis at deltage i, men vi skal gøre opmærksom på at afmelding kun er gratis indtil d. 20/11 kl. 12.00.

Herefter vil afmelding eller (online) no-show afkræve et gebyr på 250 kr. Dette ved vi, er med til sikre et stærkt engagement på dagen! Derudover skal vi gøre opmærksom på at vi filmer og tager billeder på dagen. Disse kan blive brugt på vores sociale medier og vores hjemmeside.

Læs mere under tilmelding her og på vores hjemmeside her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG