KATEGORI: Partnernyheder

Karrebæksmindefjord kan mere end smuk natur

1. February 2021
Ditte Rønne Jakobsen

Kun 1 time fra København finder du en magisk oase på Enø med smukke solnedgange over fjorden og rummelige mødelokaler. I kan endda sejle ud i speedbåd til jeres helt egen private ø med picnickurv.

Karrebæksmindefjord er placeret på Enø ved Karrebæksminde på Sjælland. Her har parret Signe og Kennet Mayland istandsat deres mødelokaler og gjort plads til +100 overnattende gæster.

Karrebæksmindefjord startede som en idé hos Kennet Mayland, der ønskede at skabe en base for sit ledernetværk KenMay. En base der kan bruges til netværksarrangementer, foredrag, teambuilding, uddannelse, konferencer mm.

I sommeren 2020 overtog Signe Mayland titlen som konferencechef: “Jeg tiltrådte stillingen i sommers, da vi kunne mærke en stigende interesse fra mødegæster. Især de smukke omgivelser på Enø overrasker gæsterne positivt hver gang, de besøger os. Vi har både sandstrand, vand og masser af natur, som gør køreturen herud det hele værd.”

Konferencecenteret ligger et stenkast fra fjorden og den omfattende renovering har givet 5 moderne mødelokaler, hvoraf det største kan rumme 200 personer. Overnatning foregår i de 75 nyistandsatte huse og lejligheder med køkken/alrum og bad.

Parret har brugt corona-ventetiden på at udvikle nye samarbejder, så mødegæster i år kan se frem til en masse spændende oplægsholdere og aktiviteter.

“Én af vores faste gæster på stedet er Chris MacDonald, som tilbyder skræddersyet teambuilding eller foredrag, der tager udgangspunkt i virksomheders personlige mødeformål. Vi har også mange andre forskellige oplægsholdere, og mulighederne for udendørsaktiviteterne er næsten uendelige; alt fra gokartræs til en rolig walk and talk ned til fiskehandlerne på havnen” fortæller Signe Mayland.

En ny populær aktivitet er også at leje en speedbåd og sejle ud til sin egen ø i fjorden med en picnickurv. Der er ingen tvivl om, at Karrebæksmindefjord kan huse alle slags arrangementer, og særligt gæsterne har de også et helt særligt forhold til.

“Jeg tror på den personlige service. Her er en gæst ikke bare en gæst. Jeg sørger altid for at få en personlig snak med mødeplanlæggeren og sikre mig, at de får en personlig oplevelse. Karrebæksmindefjord er netop skabt for, at man kan afholde arrangementer med sænkede skuldre” fortæller Signe.

Karrebæksmindefjord råder over 90 gratis parkeringspladser, og motorvejen går næsten lige til døren.

Skal du afholde dit næste møde tæt på naturen? Læs mere om Karrebæksmindefjord her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af lokaler og afbestillingsregler.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG