KATEGORI: Branchenyheder

Breaking News: Forsamlingsforbud udfases nu

16. April 2021
Ditte Rønne Jakobsen

Den nye genåbningsplan er offentliggjort og forsamlingsloftet fjernes gradvist de næste måneder på 4 fastlagte datoer. Det betyder, at fra på onsdag den 21. april må man mødes 10 personer indendørs og 50 personer udendørs.

Regeringen har på baggrund af det lave stabile smittetryk vurderet, at udfasningen af forsamlingsforbuddet skal ske efter følgende plan:

  • 21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs
  • 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs
  • 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs
  • 11. juni hæves det til 100 indendørs – og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs
  • 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt

I aftalen fremgår det, at politikerne skal mødes før hver enkelt genåbningsdato for at vurdere den aktuelle smittesituation.

Fra den 21/4 2021 blev arealkravet opdateret – se bekendtgørelsen her.

Det tidligere arealkrav på 7,5 kvm. for lokaler med offentlig adgang heriblandt mødelokaler er opdateret til 4 kvadratmeter pr person, hvis deltagerne er stående og 2 kvadratmeter pr person, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned.

Vi har herunder samlet de hyppigste spørgsmål og svar:

Mundbind:

Skal der bruges mundbind i hall, gangarealer og lounge-områder?

Nej, kun i restaurant-område.

Er det korrekt forstået, at der kun skal bruges mundbind i restaurant-området og ingen andre steder på et konferencecenter?

Ja, korrekt.

Krav om mundbind i mødelokalet indtil de sidder på deres plads?

Nej, kun ved servering/restaurant- område.

Forplejning:

Er det rigtigt forstået, at vi ved møder og kurser frem til den 6. maj kun kan få mad serveret som take-away og derefter kan det serveres som buffet, på tallerkener etc.?

Nej, allerede den 21. april bliver der åbnet op for indendørs servering ved bordreservation. Mødegæster kan altså godt spise måltider i restauranten, men det kræver, at der er reserveret bord til dem og at de har et corona-pas.

Hvordan skal forplejningen serveres ved arbejdsrelateret møder hvor antallet af deltager er mere end forsamlingsloftet? Som take away i lokalet eller må de spise samlet i et andet lokale?

Skal servers som take-away.

Coronapas:

Skal coronapas vises ved møder uden forplejning?

Nej, det skal det ikke.

Kræves coronapas ved møder med take-away servering i mødelokalet?

Nej ikke ved take-away, kun hvis gæster spiser i restauranten.

Bordbestilling:

Kræves bordreservation for hotelgæster?

Ja, hvis gæster skal ned og spise i hotellets restaurant fra den 21. april – den 6. maj kræves bordbestilling.

Kræves bordreservation til morgenmad?

Ja indtil videre.

Kræves bordreservation til baren på hotellet?

Ja, indtil den 6. maj.

HAR DU PLANLAGT ET ARRANGEMENT I DE KOMMENDE UGER ELLER HAR DU ET MØDE I PIPELINE?

Vi sidder klar med rådgivning og sparring om, hvordan I nemmest overholder alle retningslinjer samtidig med, at alle deltagere får en positiv og tryg oplevelse.

Alle medlemmer i Danske Konferencecentre overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer blandt om håndsprit, afstand og individuelle planer for rengøring og desinfektion.

Vi henviser til vores brancheorganistion HORESTA, som løbende er i dialog med myndighederne om disse restriktioner.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG