Sallies Race Lounge er ny partner hos Danske Konferencecentre
Savner I mødefaciliteter som skiller sig ud fra mængden? Sallies Race Lounge tilbyder mødelokaler og restaurant i ægte amerikansk 50ér stil og med adgang til verdens største indendørs gokartbane.
På landevejen mellem København og Roskilde finder du Sallies Race Lounge ovenpå verdens største indendørs gokartbane. Restauranten blev grundlagt i 1955 af amerikanske Sallie Zimmerhackel og er bygget op som en tidslomme, der tager én tilbage til Amerika i 50’erne.
Indretning, stil og mad er nemlig fortsat som i 50’erne – kraftigt inspireret af Sallies opvækst i Denver, Colorado. Sallie importerede som den første cheeseburgeren til Danmark – og i dag er store dele af retterne på menukortet direkte inspireret af, hvad Sallie serverede dengang.
I Sallies Race Lounge finder du forskellige lokaler med kapacitet på ca. 25 personer, 40 personer og 80 personer i alt afhængig af bordopstilling. Stedet tilbyder “Break Out Zones” i stedet for de traditionelle grupperum og I kan også booke et auditorium, hvor der er kapacitet til ca. 70 gæster.
Og hvad kunne være mere nærliggende end gokart, når man deler hus med Racehall og har verdens største indendørs gokartbane som udsigt?
I kan for eksempel kombinere dagen med et F1 style løb, som kun tager 30 minutter, og så har I en fået en mindeværdig dag, der vil blive talt om længe efter.
Skal I booke et ophold i forbindelse med konferencen, kan det ske på Wittrup Motel. Den Amerikanske Orginale 50’s stil lever videre i motellets værelser, og aftensmaden kan nydes i den ikoniske Sallie’s Restaurant & Snack Bar, hvor der er plads til 140 gæster. Både motel og restaurant ligger kun 5 minutters kørsel fra Sallies Race Lounge.
I finder 80 gratis parkeringspladser, og der er ca. 20 minutters gang fra Høje Taastrup station.
Læs meget mere om Sallies Race Lounge her og ring til os hos Danske Konferencecentre for mere inspiration og sparring på jeres arrangement.