IDA Conference imponerer med bedste tekniske faciliteter
Vi har taget en snak med Mette Høyer Dam, salgs- og marketing manager hos IDA Conference, om at være omstillingsparat og tænke innovativt i en branche, der stiller høje krav til de tekniske faciliteter.
IDA Conference ligger på Kalvebod Brygge i København med udsigt over vandet og med plads til 6-240 mødegæster fordelt på 25 moderne mødelokaler.
Hvordan er det gået under og efter nedlukningen? Har I kunne bruge ventetiden på at forbedre nogle funktioner?
Mette: “I en virksomhed der drifter er det altid konstruktivt at kigge indad og fordybe sig i innovativ tænkning. Medarbejdergruppen har deltaget i et uddannelsesforløb, hvor vi blandt andet har skulle arbejde på tværs af alle afdelinger. Det er godt at se nu, hvordan det har skabt et meget bedre overblik over alle de forskellige funktioner i huset, og hvordan vores individuelle sammenspil skaber en bedre oplevelse for vores gæster”.
IDA Conference har under nedlukningen færdiggjort deres eget TV-studie, som både kan sende LIVE og lave optagelser. Den store efterspørgsel på virtuelle møder har sat skub i deres ambitiøse arbejde for at levere det bedste tekniske set up til møder og konferencer.
Mette: “Også efter genåbningen har vi kunne mærke behovet for hybridmøder, særligt til de møder, hvor deltagerne er geografisk udfordret. Vi tror grundlæggende på dynamikken mellem fysiske og digitale møder. Det bliver ikke enten eller og i stedet for, men en kombination af både det fysiske og virtuelle. Vi mærker helt sikkert også gæsternes trang til frihed.. friheden i at mødes fysisk”.
I årets MyImage Venue undersøgelse vandt IDA hele 2 kategorier: ”Tekniske Faciliteter” og ”God beliggenhed” – hvad siger I til det?
Mette: “Du kan servere den lækreste frokostmenu, men hvis teknikken bagefter fejler i mødelokalet, så er det dét dine gæster husker. Teknikken skal virke upåklageligt. Vi er meget privilegeret over at være er en del af Ingeniørforeningen, som netop er med at sikre de bedste tekniske faciliteter for både dem og vores gæster.
Vores beliggenhed i København er vigtig for os, og vi kan tydeligt mærke, at så snart gæsternes blik falder på vandet, så slapper de af. Men for os er det vigtigste, at vi er dygtige til alle de andre ting.. mødefaciliteter, teknik, mad, service og så skal udsigten blot være wow-faktoren, der giver dig lidt ekstra”. For udsigten forpligter.
Den nye restaurant IDA Bryggen er placeret midt på vandet og er ideel til afholdelse af sommerens arrangementer. Her kan I både holde jeres møde eller nyde frokostpausen. Der er plads til 50-80 gæster, og udsigten til Københavns Kanal og de forbipasserende kajakker er helt unik. Og over sommeren afholder vi forskellige events, som vi også kommer til at køre videre med i vores store Kongressal.
IDA Conference samarbejder også med arrangører af forskellige kulturelle arrangementer f.eks. Copenhagen Jazz Festival, hvor man kan købe billetter inkl. 3 retter middag.
Arbejder I på andre specifikke initiativer/mål for 2021?
Mette: “Da IDA blev bygget for 23 år siden, tænkte man allerede i bæredygtige initiativer og genanvendelighed, og vi fortsætter det ambitiøse arbejde i 2021. Vi har solceller på taget, køleanlæg ved hjælp af havvand, glasflasker i stedet for plastikflasker og toiletskyld med regnvand. Vi tænker konstant bæredygtighed ind i forretningen, og finjusterer alle steder”.
IDA Conference var en af første mødesteder, der blev certificeret af Danske Konferencecentre baseret på jeres imponerende arbejde med FN Verdensmål – læs mere om det her.
Blev du nysgerrig på IDA Conference? Læs mere om deres mødefaciliteter her. Kontakt os hos Danske Konferencecentre for rådgivning og sparring til dine kommende arrangementer.