Hotel Hebron videreudvikler deres bæredygtighed
Best Western Hotel Hebron arbejder målrettet med miljøvenlige initiativer og har som det første hotel i Europa fået nye 100% økologiske og bæredygtige tæpper.
Hotel Hebron er en del af Green Key, og miljøarbejdet er vigtigt for dem.
Green Key har stærke miljøkrav, og ved at være medlem kan alle gæster være sikre på at hotellet kontinuerligt gør en ekstra indsats på området.
Hotel Hebron har som det første hotel i Europa fået nye 100% økologiske og bæredygtige tæpper lavet af ufarvet uld som er et naturligt, hurtigt udskifteligt materiale. Derudover er tæpperne Cradle to Cradle-certificeret, som blandt andet betyder, at det er produceret udelukkende ved hjælp af vindenergi og ved at sikre, at ingen ulovlige stoffer er blevet tilføjet i produktionsprocessen.
Hotellet er også miljøbevidste i deres valg af rengøringsprodukter, valg af sanitets produkter etc. Foruden at være et mangeårigt medlem af Green Key har Hotel Hebron også tilsluttet sig Danske Konferencecentres adfærdskodeks, som støtter FN´s globale mål. Disse mål indeholder foruden en omtanke for miljøet, en fair og lige behandling af alle, samt et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Hebron ligger placeret centralt i København og er det ældste hotel i området. Hotellet råder over 99 værelser, som er holdt i klassisk stil ligesom selve bygningen, der blev opført som hotel i 1899. De 7 mødelokaler kan rumme møder fra 2 til 50 personer alt efter opstilling. Lokalerne blev senest renoveret i 2017 og fremstår lyse og med almindeligt AV udstyr.
Læs mere om mødefaciliteterne på Hotel Hebron her og kontakt Danske Konferencecentre for booking og sparring.