KATEGORI: Partnernyheder

Bandholm Badehotel er ny partner hos Danske Konferencecentre

2. December 2022
Ditte Rønne Jakobsen

På Bandholm Badehotel føles det som om, du er langt væk, selvom du kun er 1½ time fra København. De rolige og smukke omgivelser et håndklædekast fra vandet gør, at du kan få ro i tankerne, så du kan tænke nyt. Og netop derfor er det et ideelt sted for møder.

Bandholm Badehotel har lokaler med plads til alt fra 4 -150 personer samt 43 charmerende værelser og en restaurant, der forvandler øens lokale råvarer til gastronomiske genistreger.

I de kolde måneder holder hotellet periodevist lukket, men holder gerne dørene åbne for møder, konferencer, middage, fester.

Der vil blive kræset om jer og jeres måltid med bæredygtige råvarer fra Sydhavsøerne. For lige netop på Bandholm Havn lå oprindeligt en kongeligt privilegeret kro, der allerede i 1692 bød handlende velkommen, når rejsen gik gennem den lollandske natur. Her på det smukke, hvide badehotel, der i 1886 afløste den aldrende kro, byder badehotellet gæster velkommen til.

Gennem tiden er mange ting på Bandholm Badehotel ændret, men meget er også det samme. Og selvom vores historie er lang, er den er kun lige begyndt. Bandholm glæder sig til at skrive den næste del sammen med jer.

På hotellet er der gratis parkering. Du finder også en dejlig sauna og Danmarks ældste badeanstalt. I kan endda gå ud på badebroen, da hotellet ligger lige ud til Smålandshavet på Nordkysten af Lolland. De tilbyder gerne vinsmagning, yoga- og/eller saunagus session og en tur på Krenkerup Bryggeri, hvor der kan arrangeres en rundvisning og ølsmagning. 

Læs mere om Bandholm Badehotel her og kontakt os i dag for det bedste tilbud på dit møde eller din konference.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG