KATEGORI: Partnernyheder

Bistro ailu åbner i ikoniske lokaler i ZOO

16. April 2025
Ditte Rønne Jakobsen

Forestil dig at holde møde eller spise frokost i hjertet af ZOO, med kig til de sort-hvide pandaer og en menu, der forkæler sanserne med moderne nordisk gastronomi. Det kan du nu i den nyåbnede bistro ailu, som netop har slået dørene op i de legendariske lokaler med udsigt til ZOO’s panda-anlæg.

Det er to erfarne restaurantfolk, Stina Øksenhøj Madsen og Casper J. Blomberg, der overtager stedet med havens ’vildeste’ udsigt. Makkerparret har bl.a. arbejdet sammen hos Cofoco og Madkastellet og driver i dag Restaurant Skovshoved på Skovshoved Hotel. At køkkenet i bistro ailu bliver fransk-asiatisk, forklarer Stina Øksenhøj Madsen således:

-Det asiatiske køkken harmonerer godt med udsigten til de bambusspisende pandaer. Asiatisk mad er desuden velkendt og populært og ved at tilføje noget fransk finesse bringer vi smagsoplevelserne til nye højder og sikrer, at der noget for alle smagsløg.

bistro ailu vil Østen således møde Vesten med eksotiske asiatiske retter og franske klassikere, hvor smagsnoter og teknikker bygges op om lokale danske råvarer i sæson. Madkonceptet favner alle aldre og skal være et supplement og samtidig skille sig ud fra de madoplevelser, som ellers tegner madscenen i ZOO.

Ailu er ikke kun et sted for gastronomiske oplevelser – det er også en oplagt ramme for møder, firmafrokoster og events, hvor omgivelserne gør hele forskellen. Her kan I samles i de unikke lokaler med udsigt til pandaernes rolige liv på den anden side af ruden. Det er muligt at booke restauranten til arrangementer eller reservere borde til møder i dagtimerne.

Læs mere om ZOO i København og mødefaciliteter her!

Er du nysgerrig på bistor ailu? Så kontakt Danske Konferencecentre for tilbud på møder eller events i ZOO her

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG