KATEGORI: Partnernyheder

Broløkke Herregård vinder anerkendelse fra Danske Rejsejournalister

19. April 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Broløkke Herregård på Langeland blev tildelt tredjepladsen i Danske Rejsejournalisters prestigefyldte Lighthouse Tourism Award 2024. Prisen, der traditionelt hylder bemærkelsesværdige bidrag til dansk turisme, blev overrakt under Ferie for Alle-messen i Herning Messecenter.

Direktør Dennis Dahl udtaler: ”Vi er dybt beærede over at modtage Lighthouse Travel Award-prisen, hvilket har stor betydning for Broløkke herregård.

Vi er stolte af at være i betragtning og ser denne anerkendelse som en bekræftelse af vores ønske om at være frontløbere i turismeudviklingen på Langeland.

Sammen med lokale aktører stræber vi efter at gøre en positiv forskel, og vi føler at dette kun er begyndelsen.

Vi ser frem til det spændende, der venter os.

Tillykke til alle de involverede, og tak for støtten!”

Broløkke Herregård, der gennemgik omfattende renoveringer og ombygninger over de sidste to år, fremhæves for dets arkitektoniske skønhed og lokale engagement. Med faciliteter såsom værelser, lejligheder, eventsal, bryggeri & destilleri, restaurant & bistro samt den kommende spa der står færdigt i 2025, tilbyder herregården et bredt udvalg af oplevelser til besøgende fra både ind- og udland.

Om Broløkke Herregård:

Broløkke Herregård, beliggende på Langeland, er et historisk vartegn og en populær destination for både lokale og turister. Med sin imponerende arkitektur, gastronomi og historiske oplevelse er herregården en perle i det danske kulturlandskab.

For yderligere information kontakt venligst:

Dennis Dahl, Direktør. Broløkke Herregård, Telefon: 20 10 78 81 og E-mail: dd@brolokke.dk

Er du blevet nysgerrig? Hold dit næste møde eller konferencer på Broløkke Herregård – læs mere her!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG