KATEGORI: Partnernyheder

Charlottehaven fejrer 20 års fødselsdag med den helt store fredagsbar

19. June 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Charlottehaven med de mange talenter er ikke længere teenager. Fødselsdagen og de tyve år fejres med en eksklusiv fredagsbar den 21. juni kl. 15, hvor Charlottehaven byder alle sine venner indenfor. Køkkenet sørger for lækre, lette anretninger, caféen langer drinks og kølig hvidvin over disken, og huset har lavet lækre goodie-bags til de 100 første gæster.

Dermed kan Charlottehaven se tilbage på to årtier med vækst, innovation og en loyalitet over for grundlæggeren, Finn Harald Simonsens oprindelige vision om at skabe et sted, hvor man føler sig hjemme, selvom man er langt væk hjemmefra.

Finn Harald Simonsen opkaldte i sin tid Charlottehaven efter sin kone. Hans vision har siden 2004 været kernen i Charlottehavens succes: At skabe et sted, der kombinerer hjemmets nære værdier med hotellets høje facilitets- og serviceniveau, hvilket Finn Harald Simonsen selv foretrak på sine udlandsrejser. Det er den filosofi, der har drevet stedet til at blive en af Københavns mest værdsatte destinationer for både forretningsrejsende og feriegæster, konferencedeltagere og restaurantgæster samt lokale fitnessudøvere.

En anden væsentlig faktor i Charlottehavens succes er de mange loyale medarbejdere, hvoraf flere har været med, siden det hele begyndte. Alene ledelsen har en anciennitet på 14,5 år, hvilket vidner om et stærkt fællesskab og dedikation til at levere de bedste oplevelser til gæsterne – hver dag.

Arkitekturen og det dedikerede personale

“Vi er fortsat stolte af at kunne give vores gæster ekstraordinære oplevelser, der ovenikøbet er emballeret i dansk design og æstetik. Og selvfølgelig altid bakket op af vores dedikerede personale, som er afgørende for den gode, personlige oplevelse,” siger Lars Pontoppidan, direktør i Charlottehaven.

Når man ankommer til Charlottehaven, ser man først arkitekturen. Bygningerne er skabt af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som i de senere år har markeret sig med flere markante bygninger i København – eksempelvis Skuespilhuset og Axel Towers.

Da Charlottehaven udvidede og åbnede the Tower med yderligere 37 hotellejligheder, var Lundgaard & Tranberg klar med endnu et spektakulært byggeri; denne gang med endnu større fokus på bæredygtighed – i form af eget jordvarmeanlæg og solceller. Charlottehaven har vundet adskillige priser for sin stilfulde arkitektur og haveanlæg.

The Tower åbnede i 2020. I den forbindelse sagde Finn Harald Simonsen til dagbladet Børsen: “Jeg har arbejdet med ejendomme i over 60 år i både Danmark og udlandet, og jeg var den første, der indførte hotellejligheder i Danmark. Jeg havde set, hvor populære den slags var i England og Amerika, så derfor byggede jeg Charlottehaven, som blev en stor succes lige fra starten af.”

Både arkitektur og service kan husets gæster stadig nyde hver dag. Også når de oplever fødselsdagens fredagsbar den 21. juni kl. 15.

Om Charlottehaven:

Charlottehaven er en eksklusiv destination på Østerbro i København, kendt for sin unikke kombination af hotellejligheder, konference- og selskabsfaciliteter samt fitnesscenter. Med fokus på æstetik, komfort og personlig service er Charlottehaven stedet for dem, der søger en unik oplevelse og et hjem væk fra hjemmet i hjertet af Østerbro.

Charlottehaven blev opført i 2004 på initiativ af erhvervsmanden, Finn Harald Simonsen, der var kendt på Østerbro for sine mange modige byggerier. Bygningerne ligger langs Strandboulevarden, Hjørringgade og Gammel Kalkbrænderi Vej og omkranser en smuk have større end en fodboldbane. De fire længer indeholder 178 lejelejligheder, 44 hotellejligheder foruden fitnesscenter, restaurant og konferencefaciliteter. The Tower med 37 hotellejligheder åbnede i 2020 50 meter fra det oprindelige Charlottehaven.

Kilde Børsen – her.

Læs mere om Charlottehaven og deres unikke mødefaciliteter her!

Pressekontakt: Maria Gade, 28793444, mg@charlottehaven.com

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG