Charlottehaven modtager det økologiske spisemærke
Charlottehaven er godt på vej i den grønne omstilling, og som et led i den proces er det økologiske spisemærke i bronze nu i hus.
”Vi har taget nogle vigtige beslutninger i arbejdet med grøn omstilling, og modtagelsen af det økologiske spisemærke markerer, at vi er godt på vej.
Vi serverer mellem 30-60% økologi i vores restaurant, og vores ambition er at opnå sølvmærket (60-90 %) i starten af 2023,” siger Lars Pontoppidan, direktør i Charlottehaven.
”Vores team er ambitiøst og er allerede i gang med nye aftaler og producenter, som lever op til vores ønske om en øget andel økologi,” fortæller Lars.
Størstedelen af Charlottehavens grøntsager, mejeri og korn er økologiske og drikkekortet indeholder både økologisk kaffe, vin, saft og øl.
Lars fortsætter: ”Vi får fx vores grove grøntsager såsom jordskokker, rødbeder, kartofler fra Sørisgaard, som driver økologisk produktion med vindmøllestrøm, og vores fritgående kyllinger fra Rokkedahl-familien i det nordjyske, som har fokus på dyrevelfærd, bæredygtig drift og høj kødkvalitet. Desuden sender vi ca. 130.000 kopper kaffe over disken om året, så også her har vi prioriteret en økologisk kaffe fra Lavazza, som både er økologisk, BIO-certificeret og 100% Rainforest Alliance certificeret”.
Mere info om Charlottehavens grønne omstilling: https://www.charlottehaven.com/dk/da/baeredygtighed/
Læs mere om Charlottehaven her på deres profil hos Danske Konferencecentre.