KATEGORI: Partnernyheder

Danmarks bedste konferencecenter for femte år i træk

1. May 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Hornstrup Kursuscenter ved Vejle er for imponerende femte år i træk kåret som “Årets Konferencecenter”. Prisen uddeles af sammenslutningen Danske Konferencecentre, der har 77 af landets mest spændende konferencesteder som partnere. Konkurrencen er hård, og det sætter Hornstrups præstation endnu mere i relief, at det er gæsternes evalueringer, der ligger til grund for kåringen.

“Hvis ikke det var så imponerende, ville man måske kalde det trivielt. Men det er en meget fornem præstation af Hornstrup Kursuscenter. At man fem år i træk kan tage prisen som Årets Konferencecenter, er simpelthen enestående.”

Sådan siger direktøren for sammenslutningen Danske Konferencecentre, der står bag prisen, Marlene H. Sylvester-Hvid, om Årets Konferencecenter 2017.

Tusindvis af gæstevurderinger

“Et af kravene til partnerne i Danske Konferencecentre er, at samtlige gæster bliver bedt om at evaluere deres oplevelse omkring service, faciliteter, forplejning osv. De tusindvis af bedømmelser er både med til at sikre et højt, ensartet kvalitetsniveau blandt de 77 konferencesteder i vores sammenslutning og til at give et meget solidt datagrundlag for den årlige kåring af Årets Konferencecenter,” fortsætter hun.

Det var altså, vanen tro fristes man til at sige, Hornstrup Kursuscenter ved Vejle, der løb med prisen. Det glæder selvsagt Anders Martin Larsen, der sidste år som nytiltrådt direktør på Hornstrup modtog prisen for første gang. Glæden er ikke mindre i år:

“Det er en kæmpe anerkendelse af samtlige medarbejdere, der hver dag yder en enorm indsats for at give vores gæster en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Jeg er sikker på, at den ekstra indsats, de gør for at praktisere det gode værtskab, er afgørende for, at vi fortsat kan skille os ud fra de mange andre dygtige partnere i Danske Konferencecentre,” siger Anders Martin Larsen.

Med gæsternes egne ord

En hurtig tur på Hornstrup Kursuscenters hjemmeside bekræfter de gæstevurderinger, der er grundlaget for kåringen af Årets Konferencecenter:
“Generelt havde vi bare en fantastisk oplevelse af hele arrangementet, og vi snakkede om dagen i lang tid efterfølgende. Alt var planlagt og gik præcis, som jeg havde håbet på,” lyder det eksempelvis fra Management Assistant Helene Zacho Daugaard fra Danfoss.

Og Head of Security hos Sydbank, Peter Draborg, giver Hornstrup, og ikke mindst personalet, følgende skudsmål:
“Det er som besøgende tydeligt at mærke, at personalet gør meget for, at gæsterne skal føle sig velkomne og godt tilpas. Som konferenceleder føler man sig altid i gode og trygge hænder. Det føles som om, at der konstant under forløbet er udspændt et slags sikkerhedsnet under dig,”

Den prestigefyldte pris blev, også vanen tro, overrakt på generalforsamlingen i Danske Konferencecentre den 28. april.

For yderligere oplysninger se dkbs.dk og kontakt gerne Marlene H. Sylvester-Hvid på 2677 1832.

Om Danske Konferencecentre:

Danske Konferencecentre blev stiftet i 1990 med det primære formål at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde en møder, konferencer og andre større arrangementer og de nøje udvalgte medlemscentre i Danmark. DKBS.dk yder gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og planlægningsservice. Danske Konferencecentre har nu 77 partnere over hele landet, og både sammenslutningen og antallet af partnere er i kraftig udvikling. Se oversigten på dkbs.dk.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG