KATEGORI: Partnernyheder

Danmarks bedste mødeplanlæggere skal til Sydfyn

15. October 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Danmarks dygtige mødeplanlæggere skal mødes på Sydfyn til maj. Det står klart, efter organisationen bag Planner Days har udpeget området omkring Svendborg som værter for arrangementet i 2019.

 

Læs hele pressemeddelelsen her.

”Jeg er utrolig glad for, at Mødeøen Fyn og vores mange spændende partnere får lov til at danne rammerne for Planner Days 2019 og får muligheden for at vise Fyn frem for en spændende skare af mødebookere,” siger Tina Schütt, der er forretningsudvikler hos Destination Fyn – en del af Udvikling Fyn. Det er hende, som sammen med en række partnere omkring Svendborg står bag ansøgningen om værtsskabet.

Planner Days er en årligt tilbagevendende faglig konference for mødeplanlæggere. Konferencen er to dage, og undervejs skal over 100 mødeplanlæggere besøge en lang række venues og faciliteter i Svendborg og omegn, som dermed får en unik mulighed for at vise sig frem.

”Vi glæder os meget til at afprøve faciliteterne på Sydfyn. Det er en unik mulighed for områdets aktører, til at vise, hvorfor landets dygtigste og mest købestærke mødeplanlæggere skal lægge deres fremtidige møder, konferencer og kurser hos dem,” siger Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, og en del af styregruppen bag Planner Days.

Arrangørerne af Planner Days er Danske Konferencecentre, N:O:W og OrgaNicer. De to dage i Svendborg har fokus på deltagernes professionelle udvikling, og programmet står på både undervisning, workshops, inspiration og masser af netværk med andre mødeplanlæggere.

Forhåndstilmeld dig her.

Fakta om Planner Days:

  • Arrangementet finder sted 21.-22. maj 2019 på Sydfyn, i området i og omkring Svendborg.
  • Planner Days scorer tårnhøjt i deltagernes tilfredshed med arrangementet. I 2017 vurderede deltagerne arrangementet til 4,5 på en skala til 5.
  • Planner Days arrangeres af Danske Konferencecentre, N:O:W og OrgaNicer i samarbejde med en værtsby. Værtsskabet i Svendborg er initieret af Destination Fyn og en række partnere.
  • Tidligere har Silkeborg, Vejle og Fredericia/Middelfart været værter for Planner Days.
  • Find flere oplysninger om Planner Days på plannerdays.dk

 

 Kontakt Danske Konferencecentre for et gratis og uforpligtende tilbud.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG