De bedste venues vinder på mad og mødefaciliteter

23. February 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Der er hård kamp blandt landets venues om at lægge lokaler og arealer til møder og konferencer, og nye steder og koncepter skærper konstant konkurrencen. Men trods nye trends og tiltag inden for både teknologi, indretning og aktiviteter i forbindelse med konferencerne, er der stadig ét altoverskyggende succeskriterie for Danmarks mest populære venues: Mad! Det viser nomineringerne til dette års pris som Danmarks Bedste Venue.

Mad er vejen til mødedeltagernes hjerter. Det står lysende klart, når man kigger på de evalueringer fra tusindvis af møde- og konferencegæster, som ligger til grund for nomineringerne til Danmarks Bedste Venue 2024.

Når kunderne taler, så lytter man

Danske Konferencecentre, der er en branchesammenslutning med flere end 100 af landets bedste, uafhængige møde- og konferencecentre som partnere, står bag den prestigefyldte kåring, og selve prisuddelingen finder sted hvert år på sammenslutningens Foreningsdag i april. Men både nomineringer og kåring bygger alene på bedømmelserne fra de hundredvis af møde- og konferencedeltagere, som hvert år evaluerer deres oplevelser på de forskellige venues.

”Det er en af grundene til, at prisen som Danmarks Bedste Venue er så eftertragtet blandt vores partnere i sammenslutningen. For når gæsterne taler, så lytter man. Deres bedømmelse er afgørende, ikke mindst for den positive omtale, man så gerne vil sikre sig,” fortæller direktør i Danske Konferencecentre, Marlene H. Sylvester-Hvid.

Forplejningen er stadig afgørende

Og selvom både venues og deres gæster synes meget optagede af nye trends og tendenser inden for møder og konferencer, så er det stadig noget af det allermest basale, der fylder mest i vurderingerne af de fem venues, der er nomineret til denne pris. Restauranten og morgenmaden er, sammen med mødelokalets faciliteter, de kriterier, gæsterne har lagt mest vægt på. Det handler f.eks. om præsentationen af maden og dens kvalitet samt personalets serviceniveau og restaurantens atmosfære.

”Der sker masser af udvikling inden for mødeformer og -aktiviteter, men når alt kommer til alt, er forplejningen stadig helt afgørende for, hvordan deltagerne oplever og bedømmer et møde og en konference,” konstaterer Marlene H. Sylvester-Hvid og tilføjer, at et andet fællestræk ved dette års fem nominerede venues er, at de er virkeligt dygtige til at markedsføre sig.

De nominerede er …

Der er flere gengangere blandt de fem nominerede til titlen som Danmarks Bedste Venue, men også en enkelt ny i klassen.

De 5 nominerede til Danmarks Bedste Venue 2024 er:

Førstnævnte har vundet titlen de seneste to år. Dette års vinder kåres på Danske Konferencecentres Foreningsdag mandag den 15. april på Hindsgavl Slot ved Middelfart.

For yderligere oplysninger kontakt gerne:

Marlene H. Sylvester-Hvid, Danske Konferencecentre på tlf. 2677 1832

Fakta om Danske Konferencecentre

Danske Konferencecentre blev stiftet i 1990 med det primære formål at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde møder, konferencer og andre større arrangementer, og de nøje udvalgte partnere. Danske Konferencecentre yder gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og bookingservice. Desuden tilbyder Danske Konferencecentre kurser, messer møder og andre arrangementer, der styrker videndeling og netværk mellem partnerne og deres kunder. 

Læs mere om Danske Konferencecentre påwww.dkbs.dk

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG