KATEGORI: Partnernyheder

En kop kaffe, der giver mening

3. January 2022
Ditte Rønne Jakobsen

Søhuset Konferencecenter har skiftet filterkaffen ud med Slow-kaffe i rød tråd med Verdensmål nr. 12, der omhandler ansvarligt forbrug og produktion. I samarbejde med deres nye kaffeleverandør Slow støtter de lokale familiefarme i Laos, der tager højde for både biodiversitet og CO2.

“Vi brugte seneste nedlukning til at videreuddanne alle vores medarbejdere i bæredygtighed. Vi har bl.a. arbejdet med Verdensmål 8 omkring anstændige jobs og økonomisk vækst og verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Vi har et stort ansvar for, at alt, hvad vi serverer for vores gæster i Søhuset, er dyrket med omtanke for både mennesker og miljø. Herunder vores kaffe, som vi serverer rigtig meget af hver dag. Det resulterede i, at vi skiftede vores filterkaffe ud til Slow-kaffe. Så sammen med vores kaffeleverandør er vi nu reelt med til at regenerere og bevare skov, øge biodiversiteten og sikre stabil indkomst til kaffefarmene i Laos. Vi har allerede fået god feedback fra flere gæster, som synes, Slow-kaffen smager fantastisk.” fortæller Christina Wejlemann, direktør i Søhuset Konferencecenter.

Slow er en ny grøn kaffeproducent, der gør op med den traditionelle måde at dyrke kaffe på. De har skåret alle mellemled væk ved selv at være til stede på kaffefarmene i Laos og ikke mindst ved at dyrke kaffe i skovlandbrug. Det vil sige, at skoven bliver bevaret og regenereret, så træerne binder større mængder CO2, den naturlige biodiversitet øges, og den ideelle grobund for specialkaffe af høj kvalitet skabes. Efterspørgslen er steget stødt, og alene i 2021 har firmaet øget antallet af tilknyttede kaffefamilier i Laos fra 40 til 153.

Casper Alberts, COO hos Slow, udtaler:

“Det er essentielt for Slow at have engagerede kunder som Søhuset Konferencecenter, hvor medarbejderne nysgerrigt har spurgt ind til alle led i vores værdikæde. Vores kunder skal købe ind på vores mission, så de ved, hvor stor en forskel de faktisk gør med deres kaffevalg. Det kan kun lade sig gøre, fordi Slow er til stede hos farmerne lokalt i Laos, hvor vi sammen med dem laver udviklingsplaner for deres agro-skove, faciliterer træning og udstyr, og planter frugttræer og bistader. På den måde sikrer vi en højere, stabil og mere sikker indkomst for deres community, samtidig med at de dyrker kaffen i harmoni med naturen”.

Hvorfor skader kaffeproduktion jorden?

Meget kaffeproduktion tærer på jordens ressourcer – også økologisk og Fair Trade kaffe – når det dyrkes i almindelige mono-landbrug. På den slags plantager dyrkes kun én afgrøde, nemlig kaffe, øvrige træer og planter er fjernet, og der er derfor næsten ingen biodiversitet. Den dyrkningsmetode kan få store konsekvenser for, hvordan vores børn og børnebørn kommer til at leve, for når vi fjerner den naturlige skov, forsvinder planter og dyrearter, og vi ødelægger økosystemet. Virksomheden Slow arbejder for at bevare og genoprette skov sammen med 153 dedikerede mikro-farmere i Laos. De gør det ved at drive skovlandbrug, altså dyrke kaffen i skovene sammen med andre træer og afgrøder.

Gik du glip af blogindlægget “Søhuset har slagtet branchens hellige ko: Den røde bøf!” se her.

Læs mere om Søhuset Konferencecenter her og kontakt hos os Danske Konferencecentre for sparring og booking af dit arrangement.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG