Få Europas bedste cocktails på Munkebjerg Hotel
Står du og skal afholde en firmafest, et kursus eller en konference, og har du lyst til at forkæle deltagerne med en fantastisk smagsoplevelse i form af en cocktail blandet af barchef og europamester i cocktails Ulrich Steffensen, så er Munkebjerg Hotel stedet. Her serveres både eksperimenterende cocktails og gamle klassikere – alt efter gæstens ønske.
En god cocktail må gerne stikke smagsmæssigt i forskellige retninger, hvis det giver mening
Ulrich Steffensen har været ansat som barchef på Munkebjerg Hotel i Vejle siden 1. oktober 2017 – og for ham er der ikke noget tilfældigt over, hvad der bliver puttet i gæstens drink. De seneste tre år har han deltaget ved europamesterskaberne i cocktails – og efter en indledende tredjeplads i 2015 har han hentet en førsteplads både i 2016 og 2017.
Den drink, han vandt med ved det seneste EM i Østrig, består af vinsyre opløst i vand, sirup, klar rom og så prikken over i’et: sort is, som er vand med blæksprutteblæk, som fryser til is. Cocktailen er helt klar, men med sort is skifter farven.
Ulrich Steffensen vil udfordre gæsterne
”Mit mål er stille og roligt at komme med nogle nye måder at lave en cocktail på. Der er så stor kærlighed og kendskab til klassiske drinks som eksempelvis Daiquiri, Old Fashioned og Manhattan, at de altid vil være en fast del af kortet på Munkebjerg Hotel. Det er jeg sikker på,” understreger barchefen.
”Men det er klart, at jeg da gerne opfordrer gæsterne til at gå nye veje. Til at lade deres smagsløg udfordre, for det giver altså herlige oplevelser,” påpeger Ulrich Steffensen. Der både eksperimenterer med smag, form og farve. Barchefens egen favoritcocktail er en Margarita, når det handler om de klassiske cocktails.
Mulighed for alle typer af møder på Munkebjerg Hotel
Munkebjerg Hotel er et 5-stjernet og meget attraktivt mødested med mange mødefaciliteter, som bl.a. kan bruges til kurser, konferencer, udstillinger, messer og firmafester. Stedet har en kapacitet fra 2 til 720 deltagere – alle mødelokaler er velindrettede og teknikken spiller, så mødedeltagerne kan have fokus på mødets indhold.
Munkebjerg Hotel tilbyder forplejning alt efter mødets karakter og varighed. Hotellet råder over flere restauranter, hvor deres egne eksperter i bageri, konditori, charcuteri, røgeri og køkken sætter en ære i at forædle råvarer, så smagen bliver raffineret, og maden præsenteres flot. Gourmetrestauranten Treetop Restauranten er anbefalet af Michelinguiden 2016.
Med 158 designerindrettede værelser er der gode muligheder for overnatning på stedet.
Rig mulighed for at kombinere det faglige med andre aktiviteter
Beliggende midt i den smukke Munkebjergskov og ved Vejle Fjord, er der oplagte muligheder for at få sig et frisk pust til hjerte og hjerne. Det kunne f.eks. være en tur på MunkebjergTrappen, der med sine 240 trin fører ned til Vejle Fjord. Eller en tur på krolfbanen, tennisbanen, petanquebanen eller golfbanen. Ligesom mange former for teambuildingaktiviteter kan arrangeres.
Indenfor på Munkebjerg Hotel er der også masser af muligheder for aktiviteter både i form af et besøg i ”Fit & Relax”, et besøg i vinkælderen til vinsmagning eller med et besøg i Casino Munkebjerg. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at nyde en lækker cocktail, blandet og serveret af europamester i cocktail Ulrich Steffensen.
Du kan læse mere om Munkebjerg Hotel her, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få et gratis og uforpligtende tilbud.