Få inspiration til at holde bedre events

22. oktober 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Den 5. og 6. november 2019 afholdes den helt nye messe Event Expo i Tap 1 på Amager. Danske Konferencecentre er samarbejdspartnere med Event Expo og er eksklusivt tilstede på messen med 8 udvalgte konferencecentre: DGI-byen, Pharmakon Konferencecenter, Rungstedgaard, Munkebjerg Hotel, ODEON, Hotel Vejlefjord, Bautahøj Kursuscenter og LEGOLAND Hotel & Conference.

Event Expo vil byde på et 360 graders overblik over de muligheder, man har i forbindelse med ethvert event. Du kan møde flere end 60 udstillere på messen og få masser af inspiration med hjem. Man vil bl.a. kunne møde eventfirmaer, udlejningsvirksomheder, cateringfirmaer, virksomheder der tilbyder softwareløsninger og mange andre.

Danske Konferencecentre er samarbejdspartnere med Event Expo og er eksklusivt tilstede på messen med 8 udvalgte partnere: Bautahøj Kursuscenter og Hotel, DGI-byen, LEGOLAND Hotel & Conference, Munkebjerg Hotel, ODEON, Pharmakon Konferencecenter, Rungstedgaard & Hotel Vejlefjord.

Viden og inspiration til det næste event

”Event Expo er skabt for at få fokus på alt det, der ligger bag et succesfuldt event. Teknik, forberedelse, bæredygtighed, sikkerhed og gennemførelse skal hænge 100 procent sammen, hvorfor messen også vil byde på lærerige key-note speakers, så alle kan blive klogere og bedre til at afvikle kommende events,” siger Kim Odderskjær.

Du vil bl.a. møde ’The Marketing Guy’, som vil holde foredrag om ’hvordan man får større succes på de sociale medier’. Du kan også opleve Jacob Panum fra C More, som kommer og fortæller om, hvad C More gør for at promovere deres streamingindhold ved et event.

Mød også Myselfie, kendt fra ”Løvens Hule”, der giver dig et indblik i deres nye set-up, som skaber leads og større indtjening. Signe Vinther Olesen fra Bloggers Delight lægger vejen forbi Event Expo og fortæller om, hvad influencer marketing kan tilføje et event.

Endelig kan man opleve stresseksperten og forfatter Rikke Maj Thauer, der holder oplæg om, hvordan man som virksomhed gør folk interesseret i det, man står for. Hun vil gennemgå, hvad hun selv gør for at tiltrække deltagere til sine events, ligesom hun også vil give en smagsprøve på gratis foredraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre.

Hele konferenceprogrammet kan findes på www.eventexpo.dk

Der er gratis adgang til Event Expo, der afholdes i TAP1 på Amager i København den 5. og 6. november 2019.

Læs mere og tilmeld dig her: www.eventexpo.dk

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT