KATEGORI: Partnernyheder

Få mere ud af mødedagen

27. January 2020
Ditte Rønne Jakobsen

Flere virksomheder efterspørger yoga som en del af kursusdagen. På Sørup Herregård tilbyder de både yoga og massage. Yoga kan være den gode start, der fjerner unødige tanker og derved øger fokus og friskheden eller en perfekt afslappende afrunding på en dag fyldt med opgaver og input.

Sørup Herregård tilbyder forskellige former for teambuilding og aktiviteter i forbindelse med jeres møde. Det smukke område lægger op til gåture i det grønne og fremmer både inspiration og velvære. Stedet har et samarbejde med yogainstruktør Malene Christensen, som kan tilrettelægge en yogatime efter jeres ønsker og behov.

Yogaen øger evnen til at sanse – og også at sanse andre omkring sig. Det betyder, at deltagerne bliver mere åbne for nye input, tanker, ideer – og også for hinanden. Det er et grundlag for en videre kreativ og udviklende proces på mødedagen. Ganske kort – når vi trives, performer vi også bedre.

Udover yoga tilbydes massage, hvis deltagerne ønsker ekstra selvforkælelse – eller bare skal blødes lidt op i nakke og skuldre før eller efter en travl dag. Sørup Herregård tilbyder derudover samarbejde med en række arrangører af aktiviteter og teambuilding.

Sørup Herregård ligger centralt på Sjælland kun 45 minutter fra København med 16 lyse mødelokaler og 102 dobbeltværelser. Efter jeres arrangement kan I nyde en dejlig middag i restauranten med udsigt over søen og voldgraven.

Læs mere om Sørup Herregård her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af møde- og konferencelokaler.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG