KATEGORI: Partnernyheder

Fuglsangcentret er ny partner hos Danske Konferencecentre

28. October 2017
Ditte Rønne Jakobsen

På Fuglsangcentret i Fredericia – et centralt mødested for hele landet – har du mulighed for at holde dit næste møde, kursus eller konference i smukke bygninger og skønne grønne omgivelser. Udover top professionelle rammer er centrets særkende gæstfrihed, nærvær og varme. Et sted der giver ro og stof til eftertanke, og som samtidig kan rumme forskelligheder.

 

Rammer til stort som småt

Konferencefaciliteterne på Fuglsangcentret er af høj standard med både funktionelle mødelokaler, grupperum og undervisningslokaler, som dækker ethvert behov for både albuerum og nærvær. Den store konferencesal har stort lysindfald og en god fleksibilitet med plads til op til 200 personer. AV-udstyr såsom projektor, computer osv. er af høj standart, ligesom WiFi er frit tilgængeligt i hele huset.

Mødelokalerne har adgang til hyggelige gårdhaver, hvor der både kan undervises, eller hvor kaffen kan nydes i det fri. Den store sansehave er et dejligt sted til walk-and-talk, fordybelse og afslapning.

Alle Fuglsangcentret værelser er nyrenoverede og ligger omkranset af den store naturskønne park lige ned til skoven. Værelserne har sin egen lille terrasse til parken, hvor man kan slappe af efter dagens program.

Under opholdet kan du nyde lækker mad tilberedt af sæsonens friske råvarer.

Sjove og lærerige aktiviteter

Fuglsangcentret tilbyder “Murder Mystery”, som er en virkelig spændende aktivitet omkring emnet samarbejde – velegnet både til store og små hold og en fin pause fra det faglige program. En anden og anderledes oplevelse er ”Middag i Mørke”, hvor den visuelle dimension fjernes, når du spiser – en helt speciel, sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse. Og så foregår begge aktiviteter på centret.

Hvis du har behov for andre typer af aktiviteter, kan Fuglsangcentret hjælpe med f.eks. teambuilding i sansehaven, hvalsafari eller bridgewalking på Lillebæltsbroen.

Støt en god sag

Fuglsangcentret er ejet af Dansk Blindesamfund, som du er med til at støtte ved et ophold på stedet.

Du kan læse mere om Fuglsangcentret lige her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få et gratis og uforpligtende tilbud.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG