KATEGORI: Partnernyheder

Gubsø Garage er ny partner hos Danske Konferencecentre

10. January 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Hos Gubsø Garage får du topmoderne og anderledes rammer til dine events. Alle lokaler er inspireret af bilmærker og i pausen kan I besøge biludstillingen. Uanset hvilket lokale der passer til dit besøg, så tilbyder Restaurant Gubsø forskellige mødepakker, hvor forplejningen er i top.

Alle lokaler er navngivet efter klassiske bilmærker og der er plads til både de små møder og de store konferencer. De mindste lokaler, Aston Martin og Alpha Romeo, har hver plads til 12 personer, og det største lokale Gubsø Street, har plads til helt op til 350 personer i stolerækker.

Besøg biludstillingen:

Hvis det passer ind i jeres agenda åbner Gubsø Garage gerne biludstillingen, så I på egen hånd kan kigge Jer omkring. Kombiner evt. en strække-ben pause med et besøg i garagen. Tidspunkt skal aftales på forhånd og gerne i forbindelse med bookingen.

Guidet rundvisning:

Garagen er i drift og der arbejdes dagligt koncentreret på værkstederne. Dog vil én af de passionerede ansatte lægge håndværktøjet fra sig og tage sig godt af jer under jeres besøg. En guidet rundvisning er en blanding af levende fortællinger, fyldt med røverhistorier og krydret med en filmfremvisning om byggeprocessen. I inviteres også med ind på værkstederne, som normalt er lukket for offentligheden. 

Gubsø Garage ligger geografisk perfekt placeret i Silkeborg og kun 1 lille kilometers kørsel fra frakørslerne fra E45.

Læs mere om Gubsø Garage her og indhent et gratis og uforpligtende tilbud på møde eller event hos vores bookingteam her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG