Helsingør som Spa-destination
Marienlyst Strandspa kan nu fejre sin første fødselsdag. Det har været et år i fuld fart med tusinder af gæster fra ind- og udland. Spachef Gita Grauslund ser frem til fortsat at forkæle alle, der vælger at lægge vejen forbi Marienlyst Strandhotel og den nye Strandspa.
Den 6. januar 2018 åbnede Marienlyst Strandhotel sin første Strandspa, det var et vigtigt led i den store renovering og ombygning, som det legendariske strandhotel har været igennem de sidste par år, hvor Spaen blev kronet på værket. Siden har over 50.000 besøgende været forbi for at opleve det paradis af velvære, som spaen byder på og Marienlyst Strandspa forudser ligeledes et travlt 2019, da de i julehandlen kunne melde om et rekordsalg i gavekort hertil. ”Vi har fået en helt forrygende start og vi kunne i december melde om et rekordsalg i gavekort til hotellet, hvor Spaen uden tvivl er en væsentlig spiller. Vi sætter så utrolig stor pris på den enorme opbakning, som vi har fået for at nå hertil,” fortæller Gita Grauslund, der er Spachef på Marienlyst Strandhotel.
Trækker gæster fra nær og fjern til Helsingør
De besøgende tæller dog ikke kun Helsingørborgerne. Flere danskere har det seneste år vist, at de gerne kører langt op ad kysten for at nyde Marienlyst Strandspa. Og det store udland har også fået øjnene op for, hvad hotellet har at byde på – senest blev hotellet hædret i efteråret med en stor og eftertragtet international pris som ’Bedste internationale hotel’. Gæsterne kommer i dag derfor fra alt fra Norge til Tyskland og fra Nykøbing til Gilleleje for at nyde det, som netop Marienlyst Strandspa kan.
Ser frem til et spændende 2019
Gita Grauslund og resten af Spa-teamet glæder sig fortsat til at kunne forkæle alle, der ligger vejen forbi. ”I Spaen kan man nyde vores skønne by med udsigt over Øresund og det historiske danske slot Kronborg, mens krop og sind forkæles med varmebassiner, boblebade, saunagus og saltterapi og det trækker altså i folk,” afslutter Gita Grauslund. Spaen, som er kronen på værket har siden åbningen haft over 50.000 besøgende – og Marienlyst Strandspa forudser ligeledes et travlt 2019, som også byder på nye spændende tiltag i Spaen.