KATEGORI: Partnernyheder

Hermans – Tivoli Friheden A/S er ny partner hos Danske Konferencecentre

11. October 2018
Ditte Rønne Jakobsen

I Aarhus ligger Hermans kulturhus smukt placeret i Tivoli Friheden. ”Hermans” har plads til både store og små arrangementer. Her har du mulighed for mini-workshop i Pariserhjulet, teambuilding i Sky Tower eller en udsøgt middag i den historiske Restaurant Terrassen fra 1904.

 

Tivoli Friheden og Hermans ligger kun få minutters kørsel fra bykernen i Aarhus og er oplagt til møder, seminarer, firmafester og konferencer. I 2012 blev det gamle Tivoli Teatret revet ned, og i 2013 stod Hermans kulturhus klar. I dag har Hermans plads til maks. 792 personer ved stolerækker og maks. 550 personer ved plads omkring borde. Derudover er her 6 gruppelokaler af varierende størrelse og en stor foyer med Aarhus´ længste bar og høje vinduer med god udsigt til Frihedens gamle have. Foyeren kan frit indrettes efter behov og giver mulighed for dannelse af hyggelige cafemiljøer eller en mere traditionel tilhører-opstilling. Hermans har en stor udendørs terrasse med smuk udsigt til parken, hvor det også er muligt at holde møde i det fri.

Herman Tivoli Friheden har 800 gratis parkeringspladser og ligger blot 15-20 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård.

Kulturhuset er bygget med respekt for fortiden, og arkitekterne bag det har ladet sig inspirere af den historiske skovpavillon. Hermans er placeret midt i Tivoli Friheden, som gemmer på en god historie om den unge restauratør Hans Rising. På kun 2 måneder opførte han en pavillon på et åbent areal i skoven, som han kaldte ”Friheden”. Når familier i weekenderne tog ud i skoven væk fra byens larm og trafik, var det frihed de befandt sig i. Her blev Restaurant Terrassen indviet i 1904 og kan i dag servere både store gallamiddage og lette traktementer.

Hermans kombineret med Tivoli Friheden lægger op til teambuilding eller udendørs oplevelser i forlystelsesparken. I kan blandt andet springe tandem fra Sky Tower eller køre i radiobiler med en kollega, der har bind for øjnene.  Mulighederne er mange og haven emmer af eventyr og kreativitet.

Læs mere om Hermans-Tivoli Friheden A/S her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for mere information om mødefaciliteter.

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG