Hold firmaets sommerfest på Bella Sky
Når solen står højt, og stemningen er let, er det oplagt at samle kollegerne til årets sommerfest. På Bella Sky får I en festoplevelse, hvor stilfulde rammer møder naturens ro – kun et stenkast fra Amager Fælled.
En vellykket sommerfest kræver de rette omgivelser – og dem finder I på AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Her får I moderne faciliteter tæt på byen og med adgang til det grønne åndehul, Amager Fælled, lige udenfor døren.
Uanset om I ønsker en afslappet aften med god mad og hyggelig stemning, eller en fest med DJ, cocktails og dans til langt ud på natten, skræddersyr vi oplevelsen, så den passer præcis til jer.
Hvor ikonisk arkitektur møder storbyens natur
Med Bella Skys unikke placering mellem by og natur får I det bedste af begge verdener – moderne hotelkomfort og en grøn baghave. Amager Fælled indbyder til en gåtur for hele teamet inden festen, eller som del af et aktivt indslag i programmet – fx teambuilding eller en udendørs reception i det fri.
Et stærkt sommerfestkoncept – alt inkluderet
Vores populære festpakke indeholder alt, I skal bruge for en helstøbt aften – fra første skål til sidste dans:
• 7 timers arrangement fra 18:00 til 01:00
• Et glas boblende cava ved ankomst
• 3-retters nordisk inspireret menu
• Øl, vin og vand ad libitum
• Kaffe og te efter middagen
• Elegant opdækning i privat lokale
• Ubemandet garderobe
Pris per person fra 1.250,00 DKK
Gør aftenen ekstra mindeværdig
Hvis I vil løfte festen til næste niveau, så tilbyder vi selvfølgelig at skræddersy en fest, der passer præcist til jeres ønsker. For eksempel med nogle af vores populære tilvalg
• Champagne i stedet for cava
• Delikate velkomstsnacks og kanapéer
• Søde fristelser til kaffen
• Long drinks, cocktails og kegtails
• Gourmet natmad
• Festlig belysning
• Professionel DJ
Let at komme til – og fra
Hotellet er let tilgængeligt med både metro og motorvej, og I har selvfølgelig mulighed for overnatning på hotellet – så festen kan vare lige så længe, I ønsker, eller der er mulighed for at fortsætte i det københavnske natteliv.
Er I klar til at planlægge sommerens højdepunkt?
Vi hjælper jer hele vejen – uanset om I er 20 eller 200 personer. Kontakt os for at høre mere om mulighederne og tilgængelige datoer.


