Hold møde og få slottet helt for jer selv
Kan du forestille dig, at I efter en succesfuld mødedag får nøglerne i hånden, og så har I det skønneste slot helt for jer selv? Det får I på det historiske og naturskønne Dallund Slot. Her får I rådighed over alle lokaler, udendørsfaciliteter, sauna, bålhytte, park og privat sø.
Få hele Dallund Slot for jer selv ved kun 15 deltagere. Slottets værtinder hjælper med alt, hvad I ønsker og I møder ikke andre gæster på gangene end egne mødedeltagere. Dette giver de ultimative rammer til at drøfte jeres virksomheds strategi eller andet i fortrolighed.
Slottet har ikke en traditionel hotelreception, så når aftenkaffen er serveret ved pejsen i slottets hyggelige bibliotek, får man koden til døren og har herefter slottet helt for sig selv. Slottets værtinder er dog kun en telefonopringning væk. Nyd den rolige atmosfære og de helt specielle omgivelser, der giver mange muligheder for pauser i det grønne.
Dallund Slot råder over 111 hektarer med egen park, æblelund, køkkenhave, sø og skov. Hovedbygningen emmer af historier, der går mere end 500 år tilbage. Slottet har fem smukke mødelokaler, hvoraf det største har plads til 40 personer. De 22 værelser har alle deres helt egen personlige stil og giver en hjemlig følelse.
“Man får helt naturligt ikke state-of-the-art bygninger, da slottet har en lang historie, men det er flot moderniseret, der er rent og nydeligt, værelserne og konferencerummene er store, og man oplever i den grad charmen ved de gamle og smukke bygninger. Køkkenet laver noget lækkert mad.
Alt i alt vil vi klart anbefale Dallund Slot som konferencested, hvis du ønsker at afholde din konference i charmerende og smukke omgivelser med rig mulighed for udendørs- og indendørsaktiviteter” fortæller Søren Bojsen, Senior Consultant hos KPMG Acor Tax P/S.
Søger I nye måder at holde møder på, så kan I også vælge at holde møde i loungen, biblioteket, mødes rundt om bålet under slottets pavillon, i saunaen, på en tømmerflåde eller til en walk-and-talk omkring Dallunds egen sø, i parken eller i skoven. Her er mange uderum at vælge imellem, og de store grupperum er alle smukke og lyse og vender ud mod slottets sø.
Slottets køkken laver al mad fra bunden. Maden på Dallund er endvidere økologisk og følger årstiderne, og måltiderne indtages i den hyggelige spisestue. Dallund Slot er et af landets få CO2 neutrale slotte, og de arbejder målrettet med bæredygtighed og miljøvenlige løsninger.
Er du blevet nysgerrig? Så læs mere om Dallund Slot og mødefaciliteter her på deres profil. Kontakt Danske Konferencecentre for sparring og booking af dit næste arrangement her.